Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinisk sygeplejespecialist til Intensiv Terapiafsnit I12, Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Er du en ambitiøs intensivsygeplejerske?

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital (SUH) i Roskilde.

Vi er landets yngste Universitetshospital, og vores ambition er at være blandt de førende indenfor det intensive speciale. Vi ønsker at styrke vores kliniske arbejde ved at benytte den nyeste evidens og herved opnå høj kvalitet og faglighed. Derfor søger vi en klinisk sygeplejespecialist som kan gå forrest i udviklingen af den intensive sygepleje.

Stillingen er på 37 timer pr. uge - primært i dagvagter, og indebærer både opgaver i den kliniske praksis såvel som udviklings og forskningsopgaver.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du arbejder selvstændigt i klinisk praksis med at styrke den evidensbaserede sygepleje til den intensive patient.

  • Du skal have lyst til at drive kvalitets- og udviklingsprojekter, med afsæt i de behov der er i klinisk praksis samt agere bindeled imellem praksis og forskning i tæt samarbejde med den sygeplejefaglige forskningsleder og afdelingssygeplejersken.

  • Du skal, i samarbejde med afdelingssygeplejersken, understøtte og supervisere både nye og erfarne kollegaer således at de sikres kontinuerlig udvikling og uddannelse.

  • Det forventes at du etablerer et tæt samarbejde med den kliniske sygplejespecialist på intensiv i Køge og Enhed for anæstesiologisk sygeplejeforskning på SUH, således at der kan tænkes projekter ind der går på tværs af de 2 matrikler.

  • Du vil indgå i SUH´s netværk for udviklingssygeplejersker, tillige med Netværk for Uddannelse, Udvikling og Forskning (NUUF).

  • Medvirke til at sætte intensivafsnittet, SUH på verdenskortet

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En vigtig og central rolle på vores intensivafsnit som garant for kontinuerlig faglig udvikling.

  • Fastlagte rammer for udførelsen af det kliniske såvel som udviklingsarbejdet.

  • Delagtighed i en organisation i vækst, herunder en forskningsenhed med nationale og internationale forbindelser.

  • En personalegruppe med høj faglighed hvor flertallet har intensiv specialuddannelse.

  • Et arbejde med stor variation i de daglige opgaver og gøremål, og mulighed for selv at præge indholdet af sin stilling.

  • Mange forskellige samarbejdspartnere i en afdeling med stor uddannelses og forskningsaktivitet.

  • Mulighed for egen kompetenceudvikling.

  • Tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken, den kliniske sygeplejespecialist på Køge, den uddannelsesansvarlige og den sygeplejefaglige forskningsleder.

Du opfylder følgende krav:

  • Intensiv specialuddannelse og bred klinisk intensiv erfaring.

  • Relevant master eller kandidatuddannelse.

  • Erfaring med projekt og/eller udviklingsarbejde, gerne forskning, men dette er ikke et krav

  • Gode formidlingsevner i tale og skrift.

  • Hurtigt skabe sig et overblik, organisere, prioritere samt koordinere.

  • Gå på mod og godt humør

  • Organisationsforståelse og gode tværfaglige samarbejdsevner

Afsnittets profil

Vi har 8 intensive behandlingspladser. Når universitetshospitalet i Køge er færdigbygget i 2025, vil der være 32 intensive sengepladser, og alle specialer i Region Sjælland vil være på Sjællands Universitetshospital i fremtiden. Der venter os mange nye og spændende opgaver i den sammenhæng.

Afsnittets ledelse består af afdelingssygeplejerske, den speciale ansvarlige overlæge i samarbejde med den kliniske afdelingssygeplejerske.

Intensivafsnit er en del af Anæstesiologisk Afdeling, der har ca. 210 ansatte i Roskilde. Afdelingen omfatter desuden Anæstesi, Operation, Opvågning, Sterilcentral, Dagkirurgi og en Simulationsenhed.

Samtaler afholdes i uge 16.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.