Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinisk udviklingssygeplejerske søges til spændende Center, med midlertidige døgnpladser, i Hvidovre

Vi søger en visionær og inddragende udviklingssygeplejerske, som kan deltage i arbejdet omkring det gode patientforløb, sikring af højeste faglige standarder, og integration af kvalitet og udvikling i den kliniske hverdag

Stillingen er nyoprettet, og du får mulighed for selv at præge indholdet og opgaverne i stillingen med afsæt i ønsket om, at etablere en stærk sygeplejefaglig og evidensbaseret indsats på tværs af det samlede Center. Vi har 37 midlertidige døgnpladser, som rummer alt fra terminale, genoptrænings og palliative forløb til rehabilitering, aflastning og afklaring.

Vi forestiller os at du er optaget af at skabe læring og kvalitetsudvikling, og vi tænker at du ser stillingen her som en god mulighed for at du kan udfolde hele dit repertoire indenfor læring, kompetenceudvikling, facilitering, forankring og udbygning af en sygepleje, som er forankret i en evidensbaseret tilgang og med de nationale mål for sundhedsvæsenet for øje.

Du har mulighed for at bedrive forskning indenfor de områder med relevans for vore mange specialer, og du har vide rammer til at arbejde på tværs af fagrelationer, og se på mulige læringsaktioner i hverdagen. Det være sig på området for utilsigtede hændelser, oplevet patientkvalitet samt udvikling og implementering af ny viden indenfor den generelle og specialespecifikke sygepleje.

Du er kreativ og i stand til at varetage opbygningen af en stærk kompetence- og læringskultur. Du formår at skabe strukturer og processer der understøtter lysten og evnen til, at lære til og fra hinanden på tværs af centret.

Vi tilbyder:

  • En nyoprettet stilling med god mulighed for at arbejde med kvalitet og udvikling.
  • Frihed til at planlægge egen arbejdstid indenfor rammerne af tidsrummet 07.00-16.00
  • Gode kolleger og en arbejdsplads i bevægelse og højt humør.
  • En fuldtids stilling u. weekendarbejde.

Vi Forventer:

  • At du er uddannet sygeplejerske evt. suppleret med cand. cur. eller relevant Master uddannelse.
  • At du kan organisere og strukturere samt medvirke til at udføre sygepleje i en høj faglig kvalitet.
  • At du har idéer til, og meninger om, hvordan fagligheden styrkes i organisationen omkring dig.
  • At du går på arbejde for at opleve glæden ved dagligt at gøre en vigtig forskel i vore borgeres liv.

Har du spørgsmål ang. stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anders Krauch fra HumanAssist på telefon 2196 8060 eller mail anders@humanassist.dk fristen for ansøgninger er senest d. 4/5 kl. 12.00 2018


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her