Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinisk underviser i ergoterapi til Fysio- og ergoterapiafdelingen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Vi søger en skarp ergoterapeut til klinisk undervisning i ergoterapi.  Du er uddannet ergoterapeut, har muligvis en akademisk overbygning og erfaring med undervisning. 
 
Vi tilbyder et spændende job, med faglige udfordringer og ansvar. Der er tale om en fast stilling på 37 timer med ansættelse den 1. april 2018. Stillingen er med primær funktion på Bispebjerg Hospital, og med tæt samarbejde med Frederiksberg Hospitals ergoterapeuter.   
 
Om stillingen 
Som klinisk underviser er du ansvarlig for de studerendes forløb jf. vores kontrakt med Metropol. Det kræver pædagogisk flair, kreativitet og omstillingsparathed at vejlede og supervisere de studerende i forbindelse med patientnære situationer, og sikker skriftlighed i journalerne.  
 
Lærerige og udviklende kliniske forløb forudsætter organisatorisk forståelse, evnen til at planlægge, og skabe struktur, og evnen til at samarbejde såvel internt som i forhold til tværfaglige kliniske samarbejdspartnere. 
 
Uddannelse af ergoterapeuter forudsætter en underviser med et højt fagligt niveau, såvel klinisk som teoretisk, herunder videnskabsmetodisk forståelse.  
 
Udenfor de kliniske undervisningsperioder, arbejder du på lige fod med dine kollegaer i klinikken, som kan foregå på begge matrikler.   
Hvem er vi? 
Fysio- og ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fungerer som en klinisk tværgående enhed med egen forskningsenhed. I afdelingen ønsker vi at gøre en forskel. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige standard gennem progressiv og kritisk tilgang til vores arbejde – vi forventer, at du arbejder med samme udgangspunkt og naturligt tager aktiv del i udviklingen.  
 
Vi forventer, at du: 

  • er ergoterapeut med bred klinisk erfaring, evt. kandidat eller master, og måske har du gennemført den kliniske vejlederuddannelse
  • er parat til at indgå i, og have studerende i, alle specialer, hvor der arbejder ergoterapeuter på hospitalet
  • følger med i fagets og specialernes vidensgrundlag på et relevant niveau, og deltager i den faglige udvikling  
  • arbejder med implementering af evidensbaseret praksis med udgangspunkt i den kliniske undervisning 
  • er velbevandret i engelsk, også fagligt, da vi også uddanner internationale studerende 
  • tager ansvar for kvaliteten i den kliniske undervisning
  • er effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt 
Vi kan tilbyde dig: 
  • at arbejde i en ergoterapi, hvor tværfagligt samarbejde, faglig udvikling, kvalitetssikring og forskning prioriteres højt 
  • at blive en del af et team bestående af fem andre kliniske undervisere i henholdsvis fysio- og ergoterapi 
  • et tæt samarbejde med en erfaren klinisk underviser i ergoterapi 
  • et dynamisk miljø med mulighed for at udvikle dine faglige, pædagogiske og personlige kompetencer 
  • samarbejde med teoriundervisere og kliniske undervisere tilknyttet Ergoterapeutuddannelsen København.
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er en fuldtidsstilling, og er til besættelse den 1. april 2018.
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  
 
Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Naja Mark Henriksen på 51 43 62 87, eller klinisk underviser i ergoterapi Nanna Hebo Schmidt 40 12 40 45.
 
Du kan læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk  
 
Søg stillingen via linket til højre senest torsdag den 22. februar 2018 kl. 12.00. 
Vi forventer at afholde samtaler den 27. februar 2018.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her