Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

KLØVERHUSET søger social- og sundhedsassistent

Bliv en del af et superdedikeret team i socialpsykiatrisk bomiljø - Kløverhuset

Da en af vores kolleger har valgt at søge nye udfordringer har vi brug for en Social- og sundhedsassistent til Kløverhuset.

I dagligdagen er vores fokus på kerneopgaven, som primært handler om at danne relationer, støtte, skabe trivsel, stabilitet og udvikling med borgerens drømme og mål i centrum. Vi er en engageret og dynamisk personalegruppe, der værdsætter et udviklende og spændende fagligt og reflekterende miljø.

Kløverhuset er et Socialpsykiatrisk bomiljø, hvor der ydes støtte efter §85 og er beliggende i Høje-Taastrup Kommune.

På Kløverhuset bor der fast 14 borgere, og derudover er der 5 afklaringsboliger, hvor vi hjælper vores Myndighed med at afklare, hvad der fremover skal ske.

Vi er 11 medarbejdere fordelt på flere faggrupper, der arbejder sammen med respekt for hinandens faglighed og kompetencer.

Vi arbejder ud fra Recovery-begrebet og har en rehabiliterende tilgang for at styrke borgerens sociale færdigheder og psykiske ressourcer med henblik på, at borgeren får et hverdagsliv med så god livskvalitet og høj grad af selvstændighed som muligt. Vi arbejder ud fra en konkret bestilling med indsatsmål, mål og delmål, som er udarbejdet efter VUM-metoden i samarbejdet med borgeren.

Da problemstillingerne ofte er komplekse, skal du både have gode samarbejdsevner og kunne arbejde selvstændigt. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og kan indgå i en hverdag, hvor vi viser tillid overfor hinanden igennem en åben og ærlig dialog. Du tør undre dig og kan reflektere over egen og andres praksis samt er villig til at dele dine refleksioner med dine kollegaer med henblik på læring. Du hviler i dig selv, har empati og er god til at opbygge relationer. Du skal have troen på, at du kan gøre en forskel og brænde for at støtte borgere i at få et meningsfuldt liv.

Som vores nye kollega har vi et ønske om, at du har:

  • Erfaring med området samt medicinkompetence
  • En anerkendende og positiv tilgang til arbejdet og andre mennesker
  • Fokus på systematisk dokumentation og opfølgning i det pædagogiske arbejde
  • Erfaring/viden om Recovery/rehabilitering
  • En klar bevidsthed om, og erkendelse af egne grænser og ressourcer
  • Lyst til at bidrage med at sætte vores pædagogiske praksis i centrum
  • Erfaring med at arbejde struktureret og skabe struktur for borgerne
  • Godt humør og en god portion humor

Hos os får du:
  • Et fællesskab, hvor relationer både kolleger imellem og medarbejdere og borgere imellem er i højsædet, og hvor humor er en vigtig del af relationen
  • Engagerede kolleger, hvor faglighed, åbenhed, refleksion og ansvarlighed er nøgleord
  • Et alsidigt arbejde i udvikling med særlig fokus på dokumentation og udarbejdelse af indsatsmål
  • Fast supervision hver 6. uge med fokus på egen praksis
  • Fælles kompetenceudvikling for ansatte og brugere af hele Socialpsykiatrien

Arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med primært arbejdssted på Kløverhuset. Du kommer til at indgå i en fast arbejdsplan med arbejdstid i hverdagen mellem 7-23. Der arbejdes pt. hver 3. weekend.


Ansøgningsfristen er d. 3. juli 2020
Stillingen er til besættelse 1. september 2020 eller efter anden aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi forventer af afholde ansættelsessamtaler d. 21. juli 2020.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Nina Tiedjen på 2332 8727.

Du kan også læse mere på http://www.socialpsykiatrien.htk.dk/Tilbud/Bomiljoeer/Kloeverhuset - og om kommunen generelt på www.htk.dk.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.