Kære SSA
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med demens? Prioriterer du et godt arbejdsmiljø? Kan du tænke kreativt som teamplayer, og har du en god portion humor? Ja så kan det kun være dig, vi står og mangler.
Sagen er den, at vi søger en SSA til fast aftenvagt 30-37 timer alt efter, hvad du ønsker dig. Vi arbejder også weekender og helligdage, men vi prioriterer også, at alle dage i ugen, året rundt, skal være værd at møde ind på.
Klovenhøjcenteret ligger i Brædstrup, det er slet ikke så langt væk, som det lyder og når først man lige prøver det, så ér det uden tvivl værd at køre efter.
Hos os brænder vi allesammen for, at give mennesker med en demenssygdom den bedste pleje og omsorg.
Vi arbejder personcentreret og ud fra en anskuelse af det HELE menneske. Vi anvender socialpædagogisk tilgang, som er afgørende ifht. den adfærd mange mennesker med demens med tiden, kan udvikle.
Du vil i vores tværfaglige personalegruppe møde et blændende lys af faglige kompetente fyrtårne, som tilsammen har langt over 100 års erfaring.
Vi tager alle sammen ansvar for vores arbejdsplads, og lader den enkeltes kompetencer komme i spil. Der er god mulighed for sparring, udvikling og læring.
Vi tænker løsningsorienteret, og vi gør det som et fælles team. Det gode humør er en mærkesag for os, og smil er vores stærkeste våben. Hvis vi selv skal sige det, så er det verdens bedste arbejdsplads.
Vi ønsker os en kollega, som er god til at skabe et overblik, som kan prioritere og delegere arbejdsopgaver i fælleskab med aftenholdet.
Vi håber sådan, at du er løsningsorienteret, og kender din kerneopgave. Derudover ønsker vi, at du tænker ud af boksen, og ser muligheder frem for begrænsninger.
At du er imødekommende, og prioriterer samarbejdet med de pårørende højt. Vi lover dig et godt kollegaskab og 38 fantastiske beboere, som alle vil tage godt imod dig.
De bedste hilsner fra dine kommende kollegaer på Klovenhøj.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
For nærmere oplysninger kan du kontakte daglig leder Mette Elkjær Koch på telefon
21 19 62 68 .
Ansøgningsfrist: 23. maj 2022.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk