Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Koblingsleder til OCK (Overvågnings Center Kørestrøm)

Vil du være med til at udvikle Banedanmark med at elektrificere det danske jernbanenet?

Vi søger en koblingsleder, der bliver en del af Eldriftsledelsen i Banedanmarks division Infrastruktur. Vi overvåger og vedligeholder strømforsyningen til S-banen og Fjernbanen.

Din hverdag vil derfor veksle mellem kontrolrumsovervågning og feltarbejde med vedligehold af banens højspændingsanlæg – fra bits og bytes til 30 kV transformatorer. Vi arbejder døgnet rundt, 365 dage om året, og du skal derfor være indstillet på at indgå i et treholdsskifte med både dag-, aften- og nattevagter.

Et vigtigt job, som spænder vidt

Overvågning og styring vil være det, der fylder mest i din hverdag. Vi overvågehøjspændingen på S- og Fjernbanen, og det bliver din opgave at overvåge kørestrømsanlæggets drifttilstand. Overvågningen er delt i to forskellige centre, der fysisk støder op til hinanden. Hvis der opstår fejl på forsyningerne, skal du afdække, hvilke muligheder du har, og hvilke ressourcer du skal trække på. Driften skal hurtigst muligt i gang igen – samtidig med, at du er ansvarlig for sikkerheden af både personer og anlæg. Du fungerer også som en garanti for, at spændingen bliver udkoblet, når der skal ske fejlretning eller vedligehold på anlæggene. Indimellem er du ude på banen. Her deltager du i vedligehold og fejlretning på højspændingsanlæggene.

Erfaring med el og lyst til jernbane

Det er et krav, at du har en el-teknisk uddannelse – gerne som el-installatør eller elektriker med noget erfaring med højspændingsanlæg eller lignende og har kørekort til bil kategori B. Det er en fordel, hvis du har erfaring i arbejdsledelse inden for højspændingsanlæg. I den første periode af din ansættelse består din hverdag af sidemandsoplæring.

Du kan holde hovedet koldt i en presset situation, når et akut problem opstår, men du trives også med at opleve stille dage, hvor du overvåger at alt er, som det skal være.

Da koblingslederen indgår i turskifte, er det en fordel, at du er fleksibel, så I kolleger imellem kan dække hinanden ind ved ferie, sygdom, osv. Du vil indledningsvis gennemføre Banedanmarks interne kursus, ’Pas på, på banen’.

Du skal desuden udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav, og der vil bl.a. blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.

Løn

Mens du er under sidemandsoplæring, er din ansættelse omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten.

Efter endt sidemandsoplæring, vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Solvej Valentinsen eller teamleder Steen Persson. Steen Persson træffes tirsdage og torsdage. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.