Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Koblingsleder til Overvågnings Center Kørestrøm

Vil du være med til at elektrificere det danske jernbanenet?
Vi søger koblingsledere. Vi overvåger og vedligeholder strømforsyningen til S-banen og Fjernbanen. Din hverdag vil derfor veksle mellem kontrolrumsovervågning og feltarbejde - med vedligehold af banens højspændingsanlæg.

Vi arbejder døgnet rundt, 365 dage om året. Du skal derfor være indstillet på at indgå i et treholdsskift med både dag-, aften- og nattevagter.

Et vigtigt job, som spænder bredt
Overvågning og styring vil være det, der fylder mest i din hverdag. Vi overvåger højspændingen på S- og Fjernbanen og det bliver din opgave at overvåge kørestrømsanlæggets drift tilstand. Overvågningen er delt i to forskellige centre, der fysisk støder op til hinanden.

Hvis der opstår fejl på forsyningerne, skal du afdække hvilke muligheder du har, samt hvilke ressourcer du skal trække på. Driften skal hurtigst muligt i gang igen – samtidig med, at du er ansvarlig for sikkerheden af både personer og anlæg. Du fungerer også som en garanti for, at spændingen bliver udkoblet, når der skal ske fejlretning eller vedligehold på anlæggene.

Indimellem er du ude på banen. Her deltager du i vedligehold og fejlretning på højspændingsanlæggene.

Erfaring med el og interesse for jernbanen
Du har en el-teknisk uddannelse, gerne som el-installatør, elektriker. maskinmester eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med højspændingsanlæg. Du skal have en gyldigt kørekort. I den første periode af din ansættelse vil din hverdag bestå af sidemandsoplæring.

Du trives i en overvågende rolle, hvor dagene kan være stille. Det er dog afgørende, at du ligeledes formår at holde overblik og være skarp i dine prioriteringer, når akutte problemstillinger opstår.

Da koblingslederen indgår i turskifte, er det en fordel, at du er fleksibel, så I kolleger imellem kan dække hinanden ind ved blandt andet ferie og sygdom.

Du vil indledningsvis gennemføre Banedanmarks interne kursus, ’Pas på, på banen’.
Du skal desuden udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav, og der vil blandt andet blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Løn
Mens du er under sidemandsoplæring, vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten.

Efter endt sidemandsoplæring, vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt produktionsleder Jon Link Jensen eller teamleder Steen Persson. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.


For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Sikringstekniker eller elektriker med interesse for sikringsteknik

Banedanmark, Amerika Plads 15

København
Er du bidt af jernbaneteknik, og vil du være med til at sikre tog til tiden? Vi søger en elektriker til uddannelse som sikringstekniker eller en allerede uddannet sikringstekniker til at indgå i vores team i Herning. Du får en alsidig hverdag ude i ...
Indrykket:14. november 2018
Udløbsdato:6. december 2018

Sportekniker - Ringsted

Banedanmark, Amerika Plads 15

København
Har du lyst til at være med til at vedligeholde jernbanesporene på Sjælland? Vi søger sporteknikere, der får ansvar for alle normpligtige eftersynsopgaver inden for spor på Sjælland, Falster og Lolland. Du kommer til at indgå i vores sporteam med tj...
Indrykket:12. november 2018
Udløbsdato:1. januar 2019

Produktionsleder til sporområdet

Banedanmark, Amerika Plads 15

Vi søger en Produktionsleder til det sportekniske område. Du vil få arbejdsplads i Ringsted. Din overordnede opgave bliver at sørge for en god og sikker hverdag for vores medarbejdere i sporet. Som Produktionsleder ved Spor kommer du til at varetage...
Indrykket:25. oktober 2018
Udløbsdato:19. november 2018