Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Hovedbibliotek og Biblioteksudvikling søger leder af afdelingen for Bydækkende Bibliotekslogistik

Vi søger en kollega, der sammen med teamledere kan stå for implementering og koordinering af en ny model for boglogistik i Københavns Biblioteker.

Stillingen er nyoprettet, og afdelingen vil i de kommende år få det samlede ansvar for driften af boglogistik på 21 lokationer i København.

Fra starten i 2021 vil der være tre teamledere af tre logistik-teams, som refererer til dig.

I 2022-2023 udvides antallet af teams, og den nye måde at arbejde på etableres for alle Københavns bibliotekers bydækkende bibliotekslogistik.

Lederen for den bydækkende logistik indgår i den samlede ledelsesgruppe for Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket. Lederen har reference til vicechefen.

Logistikopgaven omfatter bl.a. opsætning og nedtagning af bøger på bibliotekerne og transport af bøger mellem bibliotekerne.

Opgaver er bl.a. at samarbejde med teamlederne om:

  • Forandringsledelse i forbindelse med, at logistikopgaven overgår fra lokalbiblioteker til Hovedbiblioteket
  • Trinvis etablering og implementering af logistikteams på tværs af København
  • At fastlægge ensartede arbejdsgange og procedurer herunder at bidrage til at analysere flow og ressourcestyring
  • At være med i afklaringen af snitflader mellem logistikken og øvrige funktioner på bibliotekerne
  • At sikre godt arbejdsmiljø i samarbejde med teamlederne, der har den daglige personaleledelse

Tæt samarbejdspartner er afdelingen for Biblioteksmaterialer og -formidling, der har specialisterne inden for bibliotekernes bogsamling.

Vi søger en profil, der

  • har flair for implementeringsprocesser herunder forandringsledelse
  • har blik for løbende koordinering og optimering mellem teams
  • har evner for datadreven ledelse, har blik for detaljer og det store overblik
  • kan samarbejde og netværke professionelt med lederkolleger og interessenter
  • kan kommunikere klart og tydeligt
  • er lyttende og empatisk og samtidig evner at skabe resultater gennem samarbejdet med teamledere og medarbejdere

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i overensstemmelse med gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.

Vi ønsker stillingen besat den 15. juni 2021 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicechef Sanne Caft på 3366 3000.

Søg via nedenstående link senest søndag den 18. april 2021 
Vi holder to samtaler. Første samtale forventes afholdt den 28. april 2021. Der vil være en test mellem samtalerne.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.