Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Universitet søger innovationskonsulent til uddannelsessatsning inden for innovation og entreprenørskab

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU) søger en innovationskonsulent, som skal bidrage til at udvikle projektorienterede forløb i iværksættervirksomheder (StartUps) på tværs af København universitets uddannelser. Innovationskonsulenten skal indgå i projektet StartUp i Praksis, som er et EU-projekt mellem Fonden for Entreprenørskab, CBS, Århus universitet, Ålborg Universitet og KU. Projektet StartUp i Praksis har til formål at stimulere iværksætterånden blandt studerende.

Om jobbet
Innovationskonsulenten skal, sammen med et team af medarbejdere på KU og i samarbejde med de øvrige partnerorganisationer udbrede kompetencer inden for innovation og entreprenørskab til studerende og undervisere. Innovationskonsulenten skal, i samarbejde med KUs uddannelsesledelse og undervisere, udvælge uddannelser hvor det er relevant at indtænke projektorienterede forløb med fokus på iværksætteri. Iværksætteridimensionen tilvejebringes via KUs Innovation HUBs (studentervæksthuse). Herefter skal innovationskonsulenten bistå KUs undervisere, Innovation HUBs og studerende i implementeringen af de projektorienterede forløb på KU.

Om os
Københavns Universitet arbejder systematisk med at integrere innovation og entreprenørskab i forskning og uddannelser. Gennem dette arbejde skal ansatte og studerende i større udstrækning bidrage til bæredygtige løsninger på udfordringer i samfundet. Dette skal blandt andet ske ved at implementere elementer af innovation og entreprenørskab i uddannelserne på KU. Denne implementering understøttes af en række initiativer hvor KU deltager.

Arbejdsopgaver
Sammen med værterne i studentervæksthusene, uddannelsesledere og undervisere skal du deltage i følgende lokale og tværgående aktiviteter:

  • Behovsafdækning af uddannelser på KU, hvor det er relevant at indtænke projektorienterede forløb med fokus på iværksætteri
  • Udvikle projektorienterede forløb i samarbejde med KUs studentervæksthuse
  • Udvikle matchmaking koncepter mellem studerende og StartUps
  • Styrke samarbejdet mellem KUs studentervæksthuse og underviserne i regi af projektet StartUp i Praksis
  • Deltage i vejledning af studerende i projektorienterede forløb
  • Facilitering af erfaringsudveksling blandt undervisere, studerende og StartUps.
  • Bidrage til vidensdeling og evaluering på tværs af partnerkredsen, samt til kommunikation af erfaringer og resultater.

Dine kvalifikationer
Vi søger en engageret person med en innovativ tilgang til universitetsundervisning, som kan kombinere en forskningsbaseret undervisning med et entreprenant mindset. Du skal være ambitiøs og dynamisk og gerne have erfaring fra universitetsverdenen, samt kontakter i iværksættermiljøet.

Vi forventer, at du har:
  • En akademisk baggrund
  • Kendskab til universitetsundervisning og udvikling af denne
  • Erfaring med undervisersamarbejde
  • Erfaring med iværksættersamarbejde
  • Evnen til at udvælge og understøtte udvikling af undervisningsforløb.
  • Erfaring med projektstyring og aktivitetsplanlægning.
  • Gode kontakter til iværksættermiljøet og virksomheder. Gode formidlingsevner, personlig gennemslagskraft og nemt ved at etablere nye relationer.
  • Evnen til at balancere selvstændig opgaveløsning af større projekter med daglige ad hoc opgaver.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem AC og Finansministeriet med indplacering som specialkonsulent. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer ugentligt inkl. frokost. Stillingen er med ansættelse fra 1. juni 2018, eller hurtigst muligt herefter.

Din ansøgning
Ansøgningen, CV og relevant dokumentation sendes elektronisk via Jobportalen (klik på ”SØG STILLINGEN” nederst i opslaget), så den er Universitetet i hænde senest 23. april 2018.
Samtaler forventes afholdt i uge 17.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til professor Claus B. Jørgensen på mobil 22402366. For mere information om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet: http://www.sund.ku.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her