Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Køkkenassistent

Pr. 1. marts 2018 eller hurtigst muligt søger vi en køkkenassistent. Stillingen er på 30 timer om ugen.
 
M.C.Holms Skole er en indskolingsskole med ca. 385 elever fordelt på 4 årgange.
M.C.Holms Skole og Børnehus skal være et godt og rart sted at være for børn, forældre og personale. Vi tror på, at vi i fællesskab kan sørge for et sammenhængende børneliv gennem trygge og genkendelige rammer. Madordningen skal bl.a. bidrage til større fagligt udbytte og trivsel blandt børnene.

Vi har derfor brug for en positiv og stabil person, der kan lide at have mange bolde i luften og samtidig har lyst til at være i – og bidrage til børnevenlige omgivelser.
Du kommer til at arbejde i team med Bettina, som er vores køkkenleder og uddannet kok.  
Derudover er der tilknyttet en del frivillige til vores madordning, der dagligt hjælper til med at servere maden for børnene.

Dine ansvarsområder vil hovedsageligt være:

   • Overblik over rengøring
   • Opsætning af borde/stole samt borddækning i kantinen
   • Ansvarlig for frugtordningen
   • Være Bettinas højre hånd i planlægning og afvikling af madordningen

 
Ansøgningsfristen er 9. februar 2018.  Samtaler vil blive afholdt i uge 08.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte pædagog / faglig leder Signe Krog Pedersen på tlf. 51626821.
_________________________________________________________________________
Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.600 indbyggere og 1.700 medarbejdere.  

Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum.  Vi har natur i verdensklasse, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler hvert år mere end 20.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.

Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde. 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her