Køkkenassistent søges til daginstitution på Frederiksberg 37 timer om ugen.
Børnehuset Dalgashave søger en eneansvarlig køkkenassistent.
Du skal lave mad til 60 vuggestuebørn og 25 børnehavebørn dagligt med fokus på at reducere madspild og at lave mad efter de anbefalinger, der er på området. Der skal laves frokost samt bages brød til eftermiddagsmad hver dag. Vi vil gerne have så meget hjemmeproduceret og sæsonbestemt mad som muligt.
Køkkenet ligger centralt placeret i huset – og med udgang til legeplads. Det betyder at både børn og kollegaer altid er tæt på.
Vores hus er delt i to afdelinger, som ligger med 3 meter mellem hoveddørene og du skal levere maden til begge afdelinger samt stå for opvask i begge afdelinger. Desuden skal du stå for madplaner, bestilling af varer og egenkontrol.
Vi tilbyder:
- Du er allerede tilmeldt et kursusforløb med Meyers Madhus som varer året ud. Kurset handler om økologi, ny inspiration, virksomhedsbesøg og besøg i vores køkken om at optimere vilkår og muligheder.
- Vi har Guldmærke i økologi.
- Du skal være med til at lave vores nye mad- og måltidspolitik.
- Vi er ved at opbygge et team omkring køkkenet, som skal samarbejde om hvordan pædagogik og mad kan spille mere sammen
- Der er hjælp til indbæring af varer.
- Gode kollegaer
Vi forventer at du har relevant uddannelse og har lyst til at arbejde med at lave mad, der er målrettet børn i førskolealderen. Stillingen er ledig til besættelse efter aftale, dog senest 1. september.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til leder Anette Østergaard på tlf. 25 78 91 87.
Vi holder løbende samtaler, så vent ikke med at søge.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk