Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Køkkenfaglig medarbejder til kantinen Glad Mad på Allerød Rådhus

Da vores gode kollega skal flytte til Jylland, søger vi en ernæringsassistent/kok med sans for god mad og medmenneskelig rummelighed med tiltrædelse 1. marts 2018. Stillingen er på 34 timer om ugen.
 
Arbejdstiden er fordelt på hverdage i tidsrummet kl. 7.00-16.00.
 
Udover at vores kantine hver dag sørger for sund og varieret frokost til ca. 130 ansatte på rådhuset, er kantinen også et tilbud om beskyttet beskæftigelse for 10 borgere med forskellige former for udviklingshandicaps.
 
I hverdagen er du medansvarlig for den daglige madproduktion og med de opgaver, der er forbundet med køkken, kantinedrift samt samarbejde med fagkolleger og de udviklingshæmmede.
 
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde og medindflydelse på egen hverdag højt.


Vi ser gerne, at du:

  • Er innovativ og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Kan motivere, inddrage samt udvikle dine udviklingshæmmede kolleger i de daglige opgaver.
  • Kan lave mad fra bunden, lægger vægt på årstidens råvarer, økologi og er kreativ.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig er god til at indgå i en fælles opgaveløsning.
  • Er god til at planlægge og bevare overblikket.
  • Er engageret, rolig, har humor og synes det er sjovt at gå på arbejde.
  • Er ansvarlig og trives med udfordringer.
 
Vi tilbyder:
  • Medansvar i planlægning og varetagelse af det daglige arbejde.
  • En god og anderledes arbejdsplads.
 
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
 
Du er velkommen til at kontakte kantineleder Anne Blicher på 48 10 08 58 for at høre nærmere om stillingen. Du kan også se noget mere om vores kantine ved at gå på youtube og søge på: gladmad.
 
Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads. Der må derfor ikke ryges i arbejdstiden.
 
Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest 15. februar 2018. Uddannelsesbevis, dokumentation for tidligere erfaring og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 19. og 21. februar 2018 i tidsrummet kl. 14.00-18.00 begge dage.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har ca. 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her