Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Køkkenfaglig medarbejder til Snorregården

Ambitiøs og madglad køkkenfaglig medarbejder søges til Snorregården. 

Snorregården på Østerbro søger en køkkenmedarbejder, der brænder for mad, kvalitet, økologi og børns ernæring. I Snorregården er maden og måltidet en vigtig del af hverdagen og det pædagogiske arbejde.

Vi tror på et fokuseret samarbejde på tværs af køkkenet, og at stuerne kan være med til at gøre måltidet til en god ramme for børnenes udvikling. Vi vil meget gerne inddrage børnene mest muligt i madlavningen og måltiderne med henblik på at give dem madmod og kendskab til maden og råvarerne. Hvis du brænder for nogle af disse ting, er Snorregården lige netop noget for dig.

Du skal dagligt lave mad til fem vuggestuegrupper. Stillingen er på 35 timer ugentligt. Tiltrædelse den 15. oktober 2020 eller snarest muligt.

I Snorregården ser vi måltidet som en pædagogisk aktivitet i børnelivet, hvor lyst, mod og selvhjulpenhed er i fokus. Det pædagogiske måltid skal være sanseligt og i centrum.

Vi søger en køkkenmedarbejder, der

  • er ambitiøs i forhold til madhåndværk, økologi og kvalitet
  • kan lave ernæringsrigtig, sund mad fra bunden til målgruppen
  • kan stå for varierede formiddags-, frokost- og eftermiddagsmåltider
  • har hygiejnen i top og kan varetage egenkontrol
  • har sans for indkøb og planlægning herunder stort fokus på madspild
  • kan økonomistyre og varetage madbudget samt varetage øko-regnskab
  • selvstændigt kan stå for menuplanlægning, tilrettelæggelse af eget arbejde samt lægge menuplanen ud på KbhBarn
  • er åben og kreativt indstillet overfor at inddrage børnene i dele af madlavningen
  • har en fleksibel, positiv og dialogbasseret tilgang i samarbejdet med leder og kollegaer
  • betragter udfordringer som noget, vi løser i fællesskab
  • kan varetage systematisk rengøring af køkken og maddepot samt legetøj

Du får en arbejdsplads med

  • plads til indflydelse på dit eget arbejde
  • samarbejdsvillige kollegaer
  • en tillidsfuld leder
  • et hus i udvikling
  • møder angående planlægning
  • kurser i Kvantum (SAP-løsning) og evt. andre relevante kurser

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i tidsrummet mellem 7.30 -16.00 (inkl. selvbetalt pause). Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Snorregården på 3916 3040.

Søg via nedenstående link senest fredag den 2. oktober 2020
Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.