Køkkenleder med ansvar for drift og personale

 
Har du lyst til at skabe gode madoplevelser og samtidig have ansvar for personale og drift? Så er du måske vores nye køkkenleder til vores to centrale personalekantiner.
 
Du får mulighed for at sætte dit eget præg på kantinernes kommende profil og identitet, så kribler det i dig for at tænke nyt for vores personalekantiner, er der masser af potentiale i stillingen.
 
Kvalitet og en god kundeoplevelse står i centrum for dig, når du laver lækker og sund mad til personale og gæster i vores personalekantiner. Du skal derfor se frem til at glæde de samme gæster med variation, ny smag og sund mad – hver dag.  
 
Du vil få det samlede ledelsesansvar for personalekantinerne der er fordelt på 2 adresser, der ligger 3 minutters gang fra hinanden. Det vil derfor være en central opgave for dig som køkkenleder at skabe en synergieffekt i koordineringen af de 2 kantiner både i forhold til menu, produktion, personale og administration. Sammen med dit team skal du beværte vores medarbejdere dagligt til morgenmad, frokost og møder. I bespiser dagligt ca. 250 gæster.  
 
Stillingen har fast arbejdstid mandag-fredag imellem klokken 6.15-13.45.  
 
Dine hovedopgaver er 
  • at harmonisere drift i forhold til 2 kantiner og have et skarpt blik på produktion begge steder. 
  • at planlægge og være medproducerende af menu til morgenmad, frokost og møder, herunder møder i politiske udvalg. 
  • at indkøbe og disponere varer til køkkenet med tanke for bæredygtighed i forhold til råvarer, sæson og nærhedsprincippet. 
  • at sikre en god madoplevelse for kantinens gæster. 
  • personaleledelse af køkkenpersonalet herunder planlægning af personalevagter. 
Kompetencer 
 
Du kan for eksempel være faglært kok eller have anden relevant faglig uddannelse – gerne med erfaring fra køkkendrift eller kantine, hvor du har haft ansvar og overblik over køkken og gæsteareal. 
 
Dertil søger vi en person, der  
 
  • sætter en ære i at producere mad af god kvalitet og i at holde et rent køkken
  • har lyst til at tage værtskabet på sig for kantinens gæster
  • er serviceminded, opsøgende og dialogsøgende
  • har flair for markedsføring med øje for muligheder for eksempel mersalg
  • har en samlende, synlig og anerkendende ledelsesstil 
  • er tolerant og imødekommende overfor gæster i kantinen, medarbejdere og kolleger

Vi tilbyder 

En stilling i et uformelt og venligt arbejdsmiljø. Du vil blive udfordret fagligt og kreativt med at udvikle kantinens fremtidige profil. Du bliver samtidig udfordret menneskeligt i ledelsen af eget team, hvor forskellige profiler skal forenes i et rummeligt og konstruktivt samarbejde.  
 
Rådhusservice 
 
Rådhusservice hører under Økonomi, Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune. Afdelingen varetager drift af kantiner og andre interne serviceopgaver. Vi er en arbejdsplads, der ser den enkelte medarbejders kompetencer og indsats som et væsentligt bidrag til kommunens drift. Rådhusservice leverer ydelser i hele kommunen, men er centralt placeret i Sønderborg by. Der er ca. 157 medarbejdere i Rådhusservice.  
 
Løn og ansættelsesvilkår
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ugentlig arbejdstid er 37 timer. Der kan lejlighedsvis forekomme arrangementer uden for normal arbejdstid. Du ansættes i Rådhusservice og refererer til Afdelingsleder, Kim Jepsen. 
 
Spørgsmål til stillingen 
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Kim Jepsen, tlf. 8872 5037 eller mobil 2633 6435.  
 
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelsestidspunkt 
 
Der er ansøgningsfrist onsdag den 2. maj 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 8. maj.
De kandidater, der inviteres til samtale, vil blive bedt om at udfylde en Garuda personprofil. 
 
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt og senest den 1. juli 2018 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Kok eller anden faglært medarbejder til Sønderborg Catering

Sønderborg Catering

Sønderborg Catering er en virksomhed i kraftig udvikling. Vi er i fuld gang med at udvikle og etablere nyt kantinekoncept for en af vores kunder. I den forbindelse søger vi en medarbejder mere. Søger du nye udfordringer, så er du måske den medarbejd...
Indrykket:18. april 2018
Udløbsdato:30. april 2018