Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Køkkenmedarbejder til Krogårdens Musikvuggestue

Køkkenassistent på 25 timer søges med ansættelse fra 1. marts 2018 i  
Krogårdens musikvuggestue, Krogårdsvej 1, 2670 Greve 
 

  • Har du viden om og praktisk erfaring med at lave mad til Vuggestuebørn? 
  • Kan du arbejde selvstændigt og trives med ansvar? 
  • Kan du lave mad der smager, så englene synger, er du økologisk bevidst og kan du li’ børn og samarbejdet omkring deres kost? – Så er du måske vores kommende køkkenassistent! 
 
Krogårdens Vuggestue er en lille vuggestue med en engageret forældre – og personalegruppe, der har børnenes trivsel som et vigtigt fokusområde. Vi er i gang med en certificering til sang- og musikinstitution, og der ud over står køkkenet står foran en ombygning. Du vil derfor få mulighed for at præge udviklingen i huset.  
Hver dag har vi ca. 46 sultne børn i 0-3-års alderen, som skal bespises formiddag, til frokost og om eftermiddagen. 
 
Vi søger en køkkenassistent med et positivt livssyn. Den imødekommende og åbne medarbejder er en kvaliteter, som vi sætter stor pris på i Krogårdens musikvuggestue.  
Desuden skal du have godt overblik og kan arbejde professionelt omkring kost til målgruppen. Det er vores filosofi, at det er gennem samarbejde vi skaber de bedste resultater for børns trivsel. Dette gælder også for kosten. Du skal have lyst til at arbejde for, at Krogården bevare sit økologiske guldmærke.  
 
Vi forventer, at du har et hygiejnebevis og kan arbejde med egenkontrol. Desuden forventer vi, at du er i stand til at benytte dig af IT til bestilling af vare, samt at du kan planlægge og sammensætte en sund og ernæringsrigtig menuplan. Greve kommune har udarbejdet en mad – og måltidspolitik for 0 – 6års området. Du kan finde den på Greve.dk. Det anbefales at du ved samtalen har læst denne, og at du i din ansættelse er indforstået med at arbejde med implementeringen af denne.  
 
Timerne fordeles på ugens hverdage med arbejdstid, der i udgangspunktet hedder 8.00-13.00. 
Dine primære opgaver vil være at tilberede en spændende og velsmagende frokost. Forberede varierede formiddags – og eftermiddagsmad, indkøb, og opvask/rengøring af køkken.  
 
Du vil blive tilbudt at deltage i kursusdage og inspirationsture.

 
Du er velkommen til at komme forbi for at se Vuggestuen. Vi holder åbent hus mandag d. 12. februar kl. 15.30 – 16. Tilmelding hos leder Anders Jerger på 43909378 el. 20804854 
 
Ansøgningsfrist er torsdag d. 15. februar og samtaler vil foregå mandag d. 26. februar.  
Ansættelse 1. marts 2018.  
 
Der vil ved ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest. 
 
Løn efter gældende overenskomst. 
 
Vi ser frem til at høre fra dig! 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her