Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Køkkenmedhjælper søges til Børnehuset Skovmosen

Til vores køkken søger vi en køkkenmedhjælper 10 t/u. pr. 1.2. 2021, eller snarest muligt.

I Børnehuset Skovmosen laver vi mad fra bunden til ca. 69 børn i alderen 0-6 år. Maden består af fuld forplejning: formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Børnehuset Skovmosen er en afdeling i område Roskilde Midtvest, som består af otte daginstitutioner med en fælles områdeleder.  I børnehuset arbejder vi jævnligt med forskellige projekter, der har fokus på børns trivsel, udvikling og læring, som integrerer køkken og maddannelse med pædagogikken i huset. Som ansat i køkkenet vil du også blive inddraget i dette på forskellig vis.

Skovmosen er en institution, hvor vi vægter udeliv, mad på bål, og ture ud af huset, med madpakker, så disse elementer vil være en del af dine opgaver. Du skal indgå i et tæt samarbejde med køkkenlederen, det pædagogiske personale samt være en del af et børnehus bestående af børn, forældre, personale og ledelse.

Køkkenlederen har ansvaret for madproduktionen i børnehuset, planlægning og udarbejdelse af madplaner, og registrering af egenkontrol i køkkenet. I dit samarbejde med køkkenlederen, vil du få arbejdsopgaver der bidrager til løsning af disse opgaver, f.eks.

  • Opvask efter madlavning
  • Opvask af service efter frokost
  • Rengøring af køkken
  • Lette tilberedningsopgaver
  • Have ansvar for tilberedning ved køkkenlederens fravær

Vi forventer at du:

  • Har lyst til at arbejde i et hus med mange glade og nysgerrige børn
  • Er imødekommende og har gå-på-mod
  • Kan bevare arbejdsglæden – også når vi har travlt
  • Har et positivt og optimistisk syn på hverdagen, og bidrager til den gode stemning i huset

Stillingen er på 10 timer og er til besættelse 1.2.2021, eller snarest muligt.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Lina Justesen, Pædagogisk leder i Skovmosen på telefon 4631 4750 eller på mail linaj@roskilde.dk. Ansøgning og CV sendes via søg-knappen i annoncen, senest 14.1.21 kl. 12. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag d. 21.1.21. Vi indhenter straffe- og børneattester.

Løn og Ansættelsesforhold:
Efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse i Roskilde Kommune.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.