Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Køkkenmedhjælper til Børnehuset Blåkilde

Brænder du for at lave mad fra bunden, og nyder du at være blandt børn? så er jobbet som køkkenmedhjælper i Børnehuset Blåkilde lige dig.
 
Du får et spændende job, hvor du laver frokost til 60 dejlige børnehave. Du får stor frihed til at sammensætte en sund og nærende menu i børnehøjde.
 
Dine primærer opgaver bliver:
 

  • Fremstille mad, der følger fødevarestyrelsens anbefalinger
  • Lave madpakker, når der er tur ud af huset
  • Udarbejde ugentlige madplaner, som du sender ud via forældreintra
  • Indkøb af varer på nettet
  • Tale med børnene om, hvordan maden ser ud, smager og lugter
  • Rengøring af køkken, opvask og egenkontrol
  • Opstille budget og aflægge regnskab
 
Jobbet er på 30 timer/uge i tidsrummet kl. 8-14. Der er mulighed for supplerende timer som vikar ved personalets sygdom eller ferie. Ansættelse er pr. 1. november.  
 
Du får et tæt samarbejde med vores erfarne køkkenmedhjælper Rikke, som står for mad i vuggestuen. I udveksler ideer, inspirerer hinanden, støtter hinanden og giver en hånd med ved behov. I har hver jeres budget.
 
En vigtig ramme for dit arbejde er at fremstille mad efter fødevarestyrelsens anbefalinger, fødevarekontrollen samt at maden består af 60-90% økologi. 
 
Det er vigtigt, at du er vild med børn. De stikker hovedet ud til dig i køkkenet, stiller nysgerrige spørgsmål, og vil gerne vide, hvorfor maden lugter, som den gør.
 
Samtaler med børn bliver en del af din hverdag og det er et vigtigt bidrag til vores fælles opgave med at understøtte børnenes sproglige udvikling.
 
Børnehuset Blåkilde er en dejlig arbejdsplads med god stemning. Der er ro og meget få konflikter mellem børnene bl.a. fordi vi voksne er tydelige og arbejder godt sammen om at sikre børnenes udvikling. Det gør vi gennem en tryg hverdag med nærvær og fokus på det enkelte barn og dets familie.
 
I Blåkilde har vi ja-hatten på, vi vil hinanden og alle giver et nap med omkring husets fælles praktiske opgaver.
 
Vi leder efter dig der sætter en ære i at lave mad fra bunden
  • Du har en passion for at lave mad og bage
  • Du nyder at være sammen med børn
  • Du bevarer overblikket i køkkenet – også når nysgerrige børn stiller spørgsmål
  • Du kan li at møde og tale med mennesker
  • Du værdsætter samarbejde
  • Du omstiller dig nemt, når dagens planlagte opgaver ændrer sig
  • Du sætter pris på et pænt og rent køkken
  • Du kan eller har mod på at lære at opstille budget og aflægge regnskab
 
Hvis det er dig, så kan vi sammen få meget til at lykkes. Har du også smil og humør, så er du kommet til rette sted.
 
Du får en god introduktion til jobbet og et overlap på ca. 25 dage med Alice, som introducerer og vejleder dig ift. vareindkøb, madindkøb, egenkontrol, hvor meget pasta man koger til 60 energiske børnehavebørn mv.
 
Ansøgningsfristen er søndag d. 20. september
I din ansøgning bør du fokusere særligt på din motivation for at søge jobbet samt, hvorfor du brænder for at lave frokost til børnehavebørn.
 
Vi holder samtaler torsdag d 24. september.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Gitte på tlf. 30 23 76 86.

Vi ser frem til at høre fra dig


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.