Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Køkkenmedhjælper til Bornholm Arrest

Bornholm Arrest søger 1 køkkenmedhjælper, gerne med en uddannelse inden for madlavning i et produktionskøkken. Du brænder for at lave spændende og ernæringsrigtig mad, og kan indgå i produktionen af mad til de indsatte i Bornholm Arrest.

Stillingen er 26 timer pr. uge og vil være ledig fra d. 1. juni 2021 eller snarest herefter.

Bornholm Arrest er Bornholms eneste Arresthus. Arresten er placeret centralt i Rønne, og har plads til 18 indsatte, både afsonere, varetægtsarrestanter og anholdte.

Er du køkkenmedhjælper eller lign, der brænder for arbejdet med at lave spændende og ernæringsrigtig mad til mennesker med mange forskellige behov? Du kommer til at være en del af et team, der hver dag, 365 dage om året, sørger for tilberedningen af varmt og koldt mad til de indsatte. Samt forestår rengøring af arrestens personaleområde. Det betyder, at du skal påregne at arbejde ca. hver 2. weekend, samt i helligdagene.

Hvis du kan se dig selv i den stilling, kunne din fremtidige arbejdsplads være Bornholm Arrest.

De daglige arbejdsopgaver består hovedsagelig af:

  • Tilberedning af kold og varm mad
  • Rengøring af køkkenarealer og personalefaciliteter
  • Anretning og planlægning af serveringsanretning
Hvem er du?

  • Du har lyst til at lave mad.
  • Har relevant faglig uddannelse, ernæringsassistent eller en uddannelse der kan sidestilles.
  • At du har de lovmæssige uddannelser i hygiejne mv.
  • Du er mødestabil.
  • At du er ustraffet.
  • At du har brugererfaring med EDB.
  • At du kan samarbejde i et team, også tværfagligt.
  • Du har et godt overblik, er god til at arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Du har humor, er smilene og har mod på at udvikle og afprøve nyt.
Vi tilbyder

  • Attraktive arbejdstider i dagtimerne
  • Fleksible og gode arbejdsforhold
  • Mulighed for at sætte præg på indholdet i dit arbejde med fokus på kvalitet og service
  • Du bliver en del af et spændende team, hvor humor er en vigtig del af dagligdagen
  • Et køkken hvor man er et team, også tværfagligt med fængselsbetjentene.
  • En arbejdsplads hvor du kan forvente at arbejde ca. hver 2. weekend og i helligdagene.
Hvem er vi?
Bornholm Arrest er en af Institution Østsjælland, Bornholm og Færørene, som også omfatter KiF Bornholm, Pension Brøndbyhus, KiF Glostrup, Hillerød Arrest, KiF Hillerød, Frederikssund Arrest, KiF Færøerne, Pension Engelsborg, KiF København og Ungekriminalforsorgen København.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 for kostfagligt uddannet personale i staten med mulighed for forhandling af eventuelt tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. Herudover er ansættelsen omfattet af aftale om Ny Løn.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne, Bornholm Arrest, Landemærket 29, 3700 Rønne.

Stillingen er på 26 timer om ugen.

Stillingen er ledig til besættelse fra den 1. juni 2021 eller snarest derefter.

Søg stillingen
Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen”
Ansøgning, CV, dokumentation for relevant uddannelse og erfaring, samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet den 30. april 2021.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i Uge 19.

Såfremt du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra Det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

For yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedsleder Henrik Ulse på telefon 7255 8886 eller køkkenleder Tine Kofoed på telefon 7255 8889.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, Ungekriminalforsorgen, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 1 udlændingecenter, 6 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.