Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Køkkenmedhjælper til Søstjernen

Søstjernen søger køkkenmedhjælper 20 timer ugentligt. Tiltrædelse den 15. maj 2018 eller snarest derefter  
 
I Søstjernen lægger vi vægt på, at børnene tilbydes en ernæringsmæssig sund og varieret kost. Vi ønsker, at maden laves fra bunden, af årstidens friske økologiske råvarer. For os er det ligeledes vigtigt, at børnene tilbydes mad der i smag, farve og tekstur er indbydende og giver barnet en spise- og smagsoplevelse.  
 
Som medhjælper i køkkenet vil du indgå i et tæt samarbejde med institutionens kostfaglige eneansvarlige, det pædagogiske personale og pædagogisk leder omkring mad, måltid og sundhedspædagogiske overvejelser.  
 
Dine arbejdsopgaver vil består af madlavning, varemodtagelse, egenkontrol, rengøring og opvask. Det er en fordel, hvis du har kendskab til – og mod på – madlavning, således at du kan stå for madlavningen til institutionens 92 børn, når den kostfaglige eneansvarlige fx har ferie.  
 
Vi forventer at du
  • Har interesse i madlavning og kan vikariere i ferier
  • Kan tilrettelægge arbejdet og bevare overblikket
  • Kan arbejde ud fra institutionens politikker i forhold til mad og måltid
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå i et tæt samarbejde med den kostfaglige eneansvarlige og institutionens øvrige personale
Arbejdstiden er på 20 timer ugentligt og ligger hovedsageligt i tidsrummet kl. 8.00-12.00.
 
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst.  
 
Der vil være mulighed for at få suppleret op med vikartimer på stuerne, hvis du har interesse derfor.  
 
Ansøgning og relevante bilag sendes via linket på www.kk.dk.
 
Yderligere oplysninger
For yderligere information kontakt kostfaglig eneansvarlig Liv på 3255 5066 eller pædagogisk leder Gudrun Olsen på 3179 3063.   
Du kan læse mere om Søstjernen på www.soestjernen.kk.dk
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 1. maj 2018 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her