Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kølesystem designer til R&D afdeling

Opgaven:

I en nyoprettet stilling søges en Varme-/Kølesystem specialist til en strategisk vigtig nyudvikling/opgradering af virksomhedens eksisterende ventilationsaggregat. Du vil blive en del af et team på ca. 10 personer, som står for udvikling, konstruktion og test af ventilationsaggregater, hvor der er integreret automatik og køle/varme DX system. Der er et stærkt international samarbejde med andre virksomheder i Systemair gruppen, hvor du kommer til at spille en vigtig rolle.

Geografi:

Jobbet vil primært foregå på Århus kontoret, men der må forventes et mindre antal rejsedage til virksomhedens øvrige produktionssites

Faglige kvalifikationer:

Din baggrund kan være ingeniør eller maskinmester, men er ikke afgørende. Du skal kunne bringe et nyt integreret DX kølesystem (varmepumpe) i spil til vores ventilationsaggregater. Det vil naturligvis være en klar fordel, men ikke et krav, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling.

Det vil være helt ideelt, hvis du kan tilbyde de fleste af nedenstående kvalifikationer:

  • Praktisk design og optimering af en kølekreds
  • Kendskab til DX kondensator og fordamper flade design
  • Styring og reguleringsstrategi for et moduleret kølesystem
  • Måling og evaluering af system performance
  • Produktionsmodning af et kølesystem
  • Et solidt grundlæggende kendskab til termodynamik
  • Engelsk på højt niveau i skrift og tale

Personlige kvalifikationer:

  • Du arbejder struktureret, metodisk og analytisk.
  • Du er god til at planlægge og styre egen tid.
  • Du arbejder selvstændigt, har stadig fokus på holdet og kan samarbejde på tværs af organisationen og landegrænser.
  • Du har en positiv, fleksibel og resultatorienteret tilgang til dit arbejde.

Virksomheden tilbyder dig:

  • Et udfordrende job i en dynamisk virksomhed med kompetente og engagerede kollegaer.
  • Gode ansættelsesforhold og løn i forhold til dine kvalifikationer.
  • Godt humør og en positiv omgangstone uden at vi mister fokus på opgaven.
  • Kantineordning, personaleforening med arrangementer, fysioterapeut samt medarbejdersygeforsikring.

Tiltrædelse:

Snarest muligt.

Om Systemair A/S

Systemair-gruppen udvikler, producerer og afsætter ventilationsløsninger på globalt plan. Selskabet er børsnoteret i Stockholm, har en omsætning på ca. 8 mia. SEK og godt 6200 ansatte globalt. Der er salgsselskaber i 70 lande og 27 produktionssteder.

Det danske selskab Systemair A/S har en lang historik og spiller en vigtig rolle i koncernen. I Hasselager udvikles unikke ventilationsaggregater og -komponenter, som indgår i installationer til det professionelle kundesegment. Løsningerne er teknologisk førende, ligger kvalitetsmæssigt blandt de bedste i markedet og er kendt i både Danmark og Europa som værende blandt de vigtigste aktører i markedet. Teknologierne omfatter blandt andet avancerede styringer og state-of-the-art modulopbyggede aggregater. Det danske selskab opererer både på det hjemlige marked og en række eksportmarkeder.

Systemair bidrager til at sikre energirigtig ventilation og bedre indeklima i fremtidens bygninger. Læs mere på www.systemair.dk

Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henning Christensen på tlf. 23 23 88 45

Alle henvendelser behandles fortroligt og vil blive behandlet løbende.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.