Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kørende sælger (B2B)

Vil du være med til at levere skræddersyede telefoni- og kommunikationsløsninger med et unikt servicekoncept og markedets bedste support? Er du klar til at sætte kundernes behov først og trives du i en stilling med fast løn fremfor provision? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger netop nu en ambitiøs, ansvarsfuld og proaktiv kollega til vores salgsteam.


Hos ipnordic foretrækker vi titlen ’løsningskonsulent’ frem for ’sælger’ – for dét er nemlig, hvad vi er. Som løsningskonsulent hos os, bliver du en del af et dygtigt og passioneret salgsteam med et fælles drive, daglig sparring og en sjov hverdag med plads til humor og forskellighed.
Hos ipnordic har vi ingen binding. Det betyder, at vi lever af tilfredse kunder – og vi hver dag yder vores ypperste for at leve op til vores kunders forventninger. Vi prioriterer, at investere tid i den bedste mulige løsning, som dækker kundernes individuelle behov, og vi har et stærkt samarbejde på tværs af hele virksomheden.

Vi forventer, at du:

  • trives med selvstændigt arbejde på hjemmekontor og på besøg hos kunderne i hele DK
  • er god til at formulere dig i både skrift og tale
  • motiveres af at bidrage til gode resultater i teamet - og ikke kun på egen hånd
  • arbejder struktureret og resultatorienteret og har styr på dialogstyring og datadisciplin
  • trives med at arbejde tålmodigt med løsningsorienteret salg
  • har relevant salgserfaring og kan dokumentere resultater
  • er villig til at tage imod feedback og indlæring
  • er modig og tør at udfordre kunderne på deres holdninger og prioriteringer ved indkøb af erhvervstelefoni
Det er ikke et must at have brancheerfaring, men det kan være en fordel. Som ny kollega vil du gennemgå et professionelt onboarding-forløb, hvor du får den nødvendige introduktion og oplæring.
Du bliver en del af et stærkt team, som alle spiller sammen om det fælles mål: kundernes tilfredshed.

Ansøgning
For at søge stillingen, beder vi dig tage en personlighedstest her. Venligst vedhæft testresultatet som bilag i ansøgningen. Ansøgninger uden en personlighedstest vil i første omgang blive sorteret fra.
Jobbet er med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning med det samme.

Når du søger job hos os, behandler vi dine personoplysninger i rekrutteringsprocessen. Læs mere om dette i vores rekrutteringspolitik.   

Om ipnordic
ipnordic blev grundlagt i 2011 og beskæftiger 80+ medarbejdere i dag. Størstedelen befinder sig på vores hovedkontor i Gråsten, hvor du også vil have base. I 2019 blev vi en del af det internationale Enreach-fællesskab, hvis brands leverer telefoni og kommunikationsløsninger til virksomheder i hele Europa.
Vi tilbyder et job i et innovativt arbejdsmiljø, hvor vi lykkedes med at kombinere en høj faglighed med en god, uformel og kollegial omgangstone samt en flad organisationsstruktur.

Mød nogle af kollegerne i teamet her.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.