Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kørende servicetekniker til opgaver i Jylland

Kan din tekniske snilde sikre, at vaskeriløsninger fungerer optimalt? Og leder du efter unikke udfordringer i en kvalitetssikker virksomhed med indlagt rejseaktivitet og en frihedspræget hverdag i selvstændighedens tegn? 
Velkommen i vaskeriets verden!

Når du træder ind i JENSEN-GROUP, bliver du en del af et internationalt firma med solide rødder i den bornholmske muld. Siden 1960’erne har vi leveret vaskeriløsninger til både private og offentlige kunder, såsom større vaskerivirksomheder og sygehuse. Vi tilbyder altid kvalitetsprodukter og -service, og her kommer du ind i billedet.

Tag ansvar for alsidige service- og reparationsopgaver 
Du kører direkte ud til kunderne fra din egen adresse, som vi forestiller os er i nærheden af Århus/Randers/Vejle. Hos kunderne løser du selvstændigt alverdens reparationsopgaver. Med din elektroniske snilde og mekaniske forståelse sikrer du, at de danske vaskerier fortsat kan vaske, tørre, stryge, folde og stacke.
Somme tider forlader du Jylland og løser opgaver i resten af Danmark, ligesom stillingen også tager dig ud i verden – fx til Færøerne, Norge og Sverige. Du kan forvente op til 50 rejsedage om året samt nogle længere arbejdsdage, som vi selvfølgelig honorerer eller modregner et andet sted i din arbejdsuge.

Højt humør – og endnu højere faglighed
Selvom dine opgaver er selvstændige, mærker du hurtigt, at du har et stærkt bagland i ryggen. Du vil høre til JENSEN Nordic og dermed får du kolleger fra hele Norden, der også kører rundt og løser diverse udfordringer. Vi ringer sammen dagligt, og tonen mellem os er præget af grin og vaskerihumor kombineret med professionalisme og høj faglighed. Og så får du selvfølgelig en grundig oplæring fra start med besøg hos kunderne, samt du kommer til at deltage i interne kurser, der afholdes på vores fabrikker eller hos kunder.

Imødekommende tekniker med solidt kendskab til elektronik og mekanik 
 

  • Du er gerne uddannet automatiktekniker, industritekniker eller elektriker – du kan også være autodidakt, så længe du har solid erfaring med PLC-styring, elektronik og mekanik.
  • Du kan både være nyuddannet eller erfaren – med den rette indstilling kan vi gøre dig til en dygtig servicetekniker inden for vores fag.
  • Du har gerne kendskab til stærk- og svagstrøm samt PLC-systemerne Phoenix og B&R.
  • Du har kundetække og nyder at yde en sublim kundeservice såvel som en god teknisk service.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk flydende – taler du også svensk eller norsk, er det en fordel, men ikke et krav.

Vi stiller firmabil, PC og værktøj til rådighed, ligesom du også får gode og dygtige kolleger.

Se mere om JENSEN-GROUP og vores Youtube kanal jensengroupcom.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål, kontakt gerne Thomas Pedersen på 29 46 42 72. Send ellers din ansøgning og dit CV via nedenstående link snarest muligt men senest d. 20.10.2020. Vær opmærksom på, at samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.