Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kørselskoordinator til FC Beton

En virksomhed i vækst, hvor kvalitet og god kundeservice har højeste prioritet

Til en nyoprettet stilling søger vi en kørselskoordinator med godt humør og personligt drive, som kan planlægge, styre og optimere transporten af varer fra vores nye kontor og fabrik i Gadbjerg. Herudover skal du deltage i det daglige salgsarbejde og ordrebehandling af betonfliser, belægningssten og blokke til såvel private- som erhvervskunder.
 
 
Dine primære arbejdsopgaver:

• Du planlægger og koordinerer al levering af varer til kunder i Midt/Sydjylland samt på        Fyn og Sjælland

• Du optimerer transporten i forhold til vognmandsaftaler og egne biler

• Du har ansvaret for løbende råvareflow enten som returlæs på egne biler eller ved bestilling

• Du deltager i den daglige drift på kontoret
Om dig:

• Du har erfaring med kørselsplanlægning og ordrebehandling

• Du er god til at prioritere og strukturere dit arbejde og kan navigere i en til tider hektisk hverdag

• Du er proaktiv, tager ansvar for opgaverne og har overblik

• Du er udadvendt og god til at omgås mange forskellige mennesker

• Du er serviceminded og vægter at levere kvalitet

• Du kan spotte og udnytte digitale muligheder


Vi tilbyder:

Et job i en ambitiøs virksomhed med 50-60 ansatte i et uformelt arbejdsmiljø. FC Beton er en virksomhed i vækst med stor fokus på kvalitet og god kundeservice. En stilling med spændende udfordringer i forbindelse med etablering af en helt ny afdeling, hvor du vil få mulighed for at præge udviklingen. Kontoret ved vores fabrik i Gadbjerg åbner i januar 2018. I første omgang vil det bestå af dig som kørselskoordinator, en sælger og en kontormedarbejder/produktionsansvarlig + 3 maskinoperatører i produktionen. Derudover vil kontoret løbende blive suppleret af kollegaer fra hovedkontoret.

Praktisk:

Arbejdsted: Gadbjerg mellem Vejle og Billund, Løn: efter kvalifikationer, Tiltrædelse: 1. februar 2018. Ansøgning, CV og referencer sendes til økonomidirektør Mette Mølgaard Nøhr på mmn@fc-beton.dk senest 20.12.2017. Vi behandler ansøgninger løbende.

Om FC Beton: Hos FC Beton A/S ønsker vi at være kendt og anerkendt for at sikre tilfredse og loyale kunder, ved at tilbyde vore kunder mest kvalitet for pengene, og ved at tilbyde en bedre service end vore kunder berettiget kan forvente. Vores blod er ikke rødt, men orange, fordi vi brænder for det vi laver. Vi vil med andre ord producere havefliser, øvrige betonfliser, belægningssten, færdigbeton, blokke og mørtel mv. i meget høj kvalitet, samtidig med at vi vil levere en rigtig god service. FC Beton købte i slutningen af 2016 lecablok-fabrikken i Gadbjerg nær Billund. Fra 2018 kan vi tilbyde fuldt varesortiment fra fabrikken i Gadbjerg, der både sælger til private og til erhverv.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her