Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kok

Kok søges til Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference

Brænder du for gastronomi og har du lyst til at være en del af Danmarks Bedste Hotelkæde? Så er du måske vores nye kollega på Gl. Avernæs på Sydfyn, hvor gode værdier og godt kollegaskab er i centrum. Her bliver du en del af et dedikeret team, der tænker kvalitet frem for kvantitet. Og det forventer vi også, at du gør. Uanset om maden skal serveres på buffet til vores daglige konferencegæster eller som a la carte retter for private gæster og selskaber, går vi aldrig på kompromis med hverken smag, æstetik eller den gode historie.

Gastronomi, natur og nærvær er de tre kerneværdier, der danner udgangspunktet for vores forretning. Vi arbejder hver dag på at bevise, at bæredygtige ambitioner og omtanke for naturen ikke betyder afsavn og kedelig mad på tallerkenerne. Tværtimod. Vi mener, at lokale, sæsonbetonede råvarer er en langt større luksus end importerede og eksotiske grøntsager og udskæringer nogensinde bliver. At små lokale producenter er værd at støtte op om. At dyrevelfærd giver bedre produktioner, og at et fokus på madspild gør os til bedre håndværkere.

Hos os har du rig mulighed for at udfolde dine eksperimenterende og kreative sider og får stillet de absolut bedste råvarer til rådighed. Alle seks Sinatur-hoteller har, som den eneste danske hotelkæde, Det Økologiske Spisemærke i sølv, hvilket betyder, at 60-90 % af vores mad- og drikkevarer er økologiske.   

En god arbejdsplads. I Sinatur værner vi om vores medarbejdere og arbejder målrettet med at skabe et godt arbejdsmiljø med plads til forskelligheder, fællesskab, fleksibilitet og individuel udvikling. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke inkl. pensions- og sundhedsordning.  

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef, Martin Riber på mari@sinatur.dk eller +45 6373 7364.

Ansøgning og tiltrædelse: Stillingen ønskes besat til når restauranterne igen får lov til at åbne - vi håber på omkring 1. maj 2021, men dette er selvfølgelig afhængigt af de nuværende Covid-19 restriktioner. Vi afholder løbende samtaler. Send din ansøgning til Martin på ovenstående mail eller ansøg via linket nedenfor.  

Om os: Gl. Avernæs ligger på en naturskøn halvø i det sydfynske mellem Lillebælt og Helnæsbugten. Vi er en del af hotelkæden Sinatur Hotel & Konference, der består af i alt seks unikke hoteller med smuk natur som fællesnævner. Alle Sinatur hotellerne har høje ambitioner, når det kommer til at passe på naturen og drive en bæredygtig forretning. Vi har en række ambitiøse mål på naturens vegne, der blandt andet betyder, at vi i udgangen af 2020 er blevet B Corp certificeret. Det er en dokumentation på, at vi lever op til de højeste bæredygtige standarder indenfor miljømæssige og sociale forhold. Vi er på en spændende grøn rejse, som kun lige er begyndt, og som du får rig mulighed for at være en del af.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.