Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kok eller cater til barselsvikariat (deltid)

Til vores personalekantine i Esbjerg Ø søger vi en faglært kok eller cater til et barselsvikariat på ca. 1 år. Interesserer du dig for vegetar og har du lyst til at arbejde med økologi og sundhed? Og sætter du også pris på at have tid til familien? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega?

Dit arbejdssted vil være på Hedelundvej 4 i Esbjerg.
Opstart - november / efter aftale

Sådan er Compass Group FS

Compass Group FS Denmark driver personalekantiner for mange af Danmarks kendte virksomheder. Maden er hjemmelavet, og vi har fokus på miljø, arbejdsmiljø, duft, smag, farver, sæson, variation, økologi og sundhed. Med nysgerrighed, begejstring og respekt for råvarerne, laver vi mad fra bunden.

Du brænder for både mad og service

Du er en nytænkende kok/cater, der brænder for at lave mad fra bunden af gode, friske råvarer – lokale og i sæson. Du ved, at god kvalitet giver smagen et ekstra løft. Bæredygtighed og økologi er vejen frem, hvis man spørger dig. Du ser frem til at glæde de samme gæster med variation, ny smag, inspiration og sund mad – hver dag!

Hvad indebærer sådan et job…

Glæd dig til et anderledes job med plads til familie, udvikling og høje faglige ambitioner:

  • Du får en tidsbegrænset stilling på deltid - 35 timer pr. uge - hvor du forventeligt skal arbejde mandag til fredag fra kl. 7.00 til 14.00 - men vi aftaler dine mødetider ved ansættelse
  • Du indgår i produktionen i en turnus, hvor du sammen med det øvrige produktionsteam roterer på partierne - således kommer du til at arbejde på alle køkkenets partier; det varme og lune, det kolde og salatkøkkenet og andre forefaldende opgaver i køkkenet
  • Du får masser af udfordringer og mulighed for at udvikle dig

Kort og godt om dig og dit nye job

  • Du er faguddannet kok eller cater og har oparbejdet et godt fundament i din faglighed - hvor kvaliteten og sundheden i dit produkt er på højt niveau
  • Du trives i et mindre team, hvor du kan samarbejde på tværs af funktionerne i køkkenet - og samtidig kan du arbejde selvstændigt og ansvarligt på dit eget parti
  • Du har det store overblik og er god til at motivere dine kolleger
  • Du er stolt over at arbejde med bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd

Sådan er din nye arbejdsplads
I kantinen er vi et velfungerende team på 2 glade kolleger. Vi arbejder sammen med masser af kærlighed til maden, hinanden og vores rolige omgivelser. Vi har en dedikeret, skarp profil med Food & Co's koncept som fundament. Team-ånden er frisk, glad og altid med en god tone. Vi servicerer hver dag ca. 100 gæster til frokost. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden med de forskellige opgaver – til gavn for vores kunde, vores gæster og forretningen.

Bemærk at kun ansøgere, der opfylder kravene, kommer i betragtning til stillingen.

Tiltrædelse: November / efter aftale

Ansøgning: Du søger jobbet ved at klikke på "Søg stillingen" yderst til højre i denne annonce. Følg os også på Facebook og Instagram ved at søge på @foodandcodk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.