Børnehuset Manegen søger dig der er kok eller ernæringsassistent og som ønsker at skabe rammerne omkring det gode måltid i en 0-6 års daginstitution. Manegen er en integreret institution fordelt i to huse med et vuggestue- og et børnehavehus. Hvert hus har fire stuer.
Du skal sammen med en kollega lave lækker og sund mad til ca. 50 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. Vi søger en person med god erfaring i at tilberede spændende, udfordrende, sund og nærende mad til børn med masser af madmod og madglæde. Ønsker du et arbejde hvor du i høj grad kan sætte dit præg på hvilke spændende retter børnene skal præsenteres for, så vil vi i Manegen byde dig og dine ideer varmt velkommen.
Stillingen er til besættelse 1. januar 2021, 30-32 timer pr uge.
Du er ansvarlig for hele processen i vores køkken fra planlægning af kostplan til varebestilling og modtagelse, tilberedning af maden samt egenkontrol og rengøring.
I køkkenet er yderligere to ansat på henholdsvis 25 og 10 timer pr. uge samt en dame som hjælper til i tidsrummet 11:00-13.00.
VI ØNSKER AT DU
- er åben og imødekommende
- er fantasifuld og finder inspiration i at afprøve nye ting
- er stabil og engageret
- kan indgå i et tværfagligt samarbejde med det pædagogiske personale
- har faglig viden om mad og ernæring til børn
- kan udarbejde kostplaner, som er målrettet til børns behov, ønsker og forventninger
- har viden om hygiejne og kan udføre egenkontrol
- kan sikre, at maden lever op til de officielle kostråd og ernæringsanbefalinger og holder en økologiprocent på minimum 75%
- kan sikre at økonomien i køkkenet anvendes så rationelt og optimalt som muligt
- kan bruge computer til dokumentation, e-handel og kostberegning samt formidling af kostplaner.
Børnehuset Manegen har ca.100 vuggestue og børnehavebørn fordelt i vores to huse. Der vil på sigt skulle laves mad til ca. 130 børn.
YDERLIGERE INFORMATION
Ring og hør mere om jobbet hos leder Jonas Bjørch på telefon 2544 9240.