Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kok søges til Rønnes Hotel i Slettestrand

Rønnes Hotel søger en kok til tiltrædelse hurtigst muligt.

Rønnes Hotel og Restaurant i Slettestrand ved Svinkløv i Jammerbugten, har altid været kendt for god kvalitet, hyggelig atmosfære og det naturlige samlingssted når livets begivenheder skal fejres.

I 2014 fik hotellet ny ejer, hvilket har løftet niveauet yderligere. Vi har åbent hele året, og beskæftiger os med alt fra kurser/konferencer, fester/selskaber af enhver art, a la carte og sidst men ikke mindst med vore kendte weekendophold.

Hotellet har sale i forskellige størrelser som kan indrettes til enhver lejlighed. Vi har 63 dobbeltværelser - heraf 9 superiorværelser og 5 suiter

Vi sætter en ære i at lave gode oplevelser for vores gæster i enhver henseende, og vi går aldrig på kompromis. Vores køkken arbejder i videst muligt omfang med lokale friske råvarer, og vi laver så meget som muligt fra bunden. Vi laver alt lige fra flotte a la carte retter anrettet på tallerken til mere traditionelle retter primært til selskaber og fadservering, til store buffeter - så du skal synes at det er sjovt og interessant at arbejde med disse ting.

Vi er ca. 14 fuldtidsansatte på hotellet.
Vort køkkenteam består af 1 køkkenchef, 1 kok (dig) samt 2-3 elever samt et antal afløsere. 

Vi forventer at du:

  • Er faglært - gerne med lidt erfaring fra lignende jobs.
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er kvalitetsbevidst
  • Har godt humør og kan bidrage til den i forvejen gode og muntre tone
  • Er kreativ
  • Er ansvarsfuld
  • Besidder faglig stolthed i forhold til dit arbejde

Vi tilbyder:

  • Gode arbejdsforhold i en lille sammentømret, uformel organisation
  • Fast vagtplan
  • God aflønning med pension (vi har overenskomst)
  • Høj grad af medbestemmelse

Lyder ovenstående som noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen er du altid velkommen til at kontakte hotelchef Dorte Lukassen på tlf. 98217150 eller dvl@roennes-hotel.dk

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her