Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kok til et aktivt hus

Er du interesseret i at arbejde i en organisation, hvor service, fleksibilitet og samarbejde er kodeordene i en hektisk hverdag? Så er du måske vores nye kollega.

Hvad skal du arbejde med?
I samarbejde med dine kolleger i kantinen skal du levere en frokostbuffet og mødeforplejning af høj kvalitet i et spændende og travlt hus.

Du skal bidrage med input til menuplanlægning og planlægning af temadage. Nytænkning og produktudvikling med fokus på sundhed og kvalitet ønskes, og du skal deltage aktivt i vores egenkontrol.

Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at deltage i alle de opgaver, køkkenet har – og også at give et nap med i opvasken, når der er behov for det.

Du vil også skulle bidrage ved selskaber og events, der kræver både kreativitet, evne til timing og en ekstraordinær indsats.

Din ugentlige arbejdstid vil gennemsnitligt være 37½ time – normalt i tidsrummet 6.30-15.00. Arbejdstiden bliver tilrettelagt og tilpasset ud fra ugens mødeplan.

Du må forvente indimellem at skulle deltage ved aften- og weekendarrangementer.

Om os
Med dig er vi et team på 5 medarbejdere, der, ud over at tilberede frokost til ca. 250 gæster hver dag, bager alt brød selv og fremstiller forskellige anretninger i forbindelse med husets mødeaktiviteter.

Vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på at rotere mellem det varme og det kolde køkken, brødbagningen m.m. Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, og vi arbejder løbende med at udvikle både vores produkter og vores kompetencer.

Om dig

  • Du er uddannet kok og har erfaring fra lignende jobs.
  • Du har erfaring med både varmt, koldt og grønt køkken, er vant til at arbejde med både buffet- og tallerkenanretning og behersker ”fine dining”.
  • Du er gastronomisk velfunderet og arbejder med stor faglig glæde.
  • Du er imødekommende, rolig, har humor, er nem at arbejde sammen med og er engageret i dit arbejde – også i pressede situationer.
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt.
  • Du taler dansk og behersker IT på brugerniveau.
Mere om stillingen
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til køkkenchef Michael Tollundgaard på tlf.: 29 20 02 10 – efter kl. 13.00.

Er du interesseret?
Så send et par ord om dig selv og dine tidligere erfaringer med lignende jobs og ikke mindst, hvad du mener, du kan bidrage med hos os.

Vedlæg relevante bilag til din ansøgning (f.eks. cv, eksamenspapirer, referencer eller andet) og søg via linket til højre senest fredag den 4. september 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.