Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kok til Konference og selskaber på Aarhus Universitet

Du er en dygtig faguddannet kok. Du har ambitioner med de økologiske råvarer og den gode smag. Du har fingeren på tidens madpuls og interesserer dig derfor i hele madens vej fra jord til bord - og retur til jord.   

Hvis du ligesom os gerne vil gøre en bæredygtig forskel i køkkenet, og du gerne vil bidrage med omhu, kreativitet og en indsats overfor madspild, så vil du passe godt ind i vores team i Stakladens køkken på Aarhus Universitet.

Herfra leverer vi forplejninger til Universitetets Konferencecenter, til store Events, receptioner, private selskaber og et hav af forskellige arrangementer med op til 500 kuverter.

Dagligt har vi 1-2 større arrangementer i gennemsnit foruden de mindre forplejninger igennem dagen, mens der er højsæson forår, sensommer og efterår.

Ligesom dig, tænker vi i Studenterhusfondens køkkener lidt længere og ser at vores madproduktion kan være med til at bidrage til fremtidens køkken.

Om dig Du ved, at…

  • Der er sund fornuft, smag og økonomi i at anvende råvarer i sæson
  • Maden skal sidde i skabet og hver gang være genkendelig og ensartet
  • Det kræver godt kokke-håndværk, når vi laver alt fra bunden i eget køkken
  • Godt køkkenflow forudsætter god planlægning
  • Samarbejdet i køkkenet løfter opgaven

Om os Studenterhusfonden driver foruden konferencecenteret på Aarhus Universitet, i alt tre storkøkkener, der leverer daglig madproduktion til flere destinationer på Universitetet. Vi har eget bageri. Og vi har to caféer, hvor vi både sælger mad, drikkevarer og delikatesser fra vores egne køkkener.

Vores madkoncept er baseret på principper om bæredygtighed med brug af økologiske råvarer (Sølv-spisemærke), reducere madspild og anvendelse af råvarer i sæson.

Om jobbet Du refererer til køkkenchefen, men samarbejder tæt med køkkenets team og du kan også støde ind i andre fra Studenterhusfondens øvrige afdelinger; Service, Booking, Administration eller Marketing.

Din arbejdstid på 37 timer om ugen ligger som primært ligger i dagtimerne på hverdage. Men i højsæsonen kan vi få travlt og forventer, at du dér vil være fleksibel. Aflønning efter kvalifikationer.

Ansøgninger vurderes løbende. Ansættelse snarest. Send din ansøgning mærket ”Kok – konference” til: kk@shf-au.dk  

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her