Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kok til Lybystrand

 

Kok til Lybystrand

 

Vi leder efter den rigtige kok til vores nye restaurant. Vi er et partnerskab med mere end 15 års erfaring i restaurationsbranchen, ifa. fire succesfulde restauranter i de franske alper med over 100 ansatte. Vi har længe haft et ønske om at udvide virksomheden med en restaurant i vores hjemland.

Vil du være med til at skabe et køkken i udvikling og vigtigst, give vores gæster en fed oplevelse, så er det måske dig vi mangler.

Lybystrand er en helt ny restaurant med plads til 80 gæster idendørs og 100 udendørs.

Menuen bliver god dansk mad med inspiration fra det internationale køkken, alt sammen tilberedt af de bedste råvarer.

Vi har altid gæsten i fokus, og insisterer på at alle skal føle sig lige velkomne, det være sig lige fra den lokale bonderøv til de cooleste vip gæster.

Både restauranten på første sal og iscaféen ligger kun 50 meter fra stranden med havudsigt og bølgebrus i øret. Restauranten er netop ny renoveret i nordisk badehotelsstil, der lægger op til mindeværdige stunder og sjov og ballade.

Over sæsonen vil der være forskellige musikalske og kulturelle arrangementer, f.eks. koncerter, vinsmagning og foredrag, med særlig fokus på at forene kultur og gastronomi.

Restauranten vil have åben hele året, men der skal forventes sæsonvariation med spidsbelastning i sommerhalvåret.

Endvidere vil vi tilbyde catering ud af huset i form af div. selskaber.

Stillingen er fuldtid over hele året, løn efter kvalifikationer. Forventelig opstart primo april.

Vi forestiller os at du:

  • Er faglært kok med 3-5 års erfaring
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er ambitiøs med lysten til kontinuerlig udvikling af både koncept, menu og egne evner
  • Evner at arbejde hurtigt og effektivt, også når der er travlt
  • Er mødekommende og serviceminded
  • Bevarer overblikket og det gode humør i en travl hverdag

Send din ansøgning med CV til: lybystrand35@gmail.com

Ved yderligere spørgsmål kontakt gerne Thomas Fogsgaard, tlf. +33 679174356 (fransk nummer).

Vi håber meget på at høre fra dig!

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.