Vi søger en faguddannet dygtig og glad kok.
Brænder du for at gøre en forskel og tænker at patienter skal have det bedste – så har vi jobbet til dig
HVEM ER VI
Vi er et hospitalskøkken i rivende udvikling der leverer velsmagende, økologisk og varieret mad til ca. 1300 patienter dagligt, Vi laver mad til køkkenet på Gentofte hospital samt til Psykiatrisk Center i Ballerup.
Vi arbejder med friske økologiske råvarer i sæson, og har i dag det økologiske spisemærke i sølv og stiler mod guldmærket.
Vi producerer kølet mad fra bunden og har eget detailslagteri og bageri hvor vi producerer alt pålæg og brød selv. Vores ambition er at være et køkken, der laver mad af høj ernæringsmæssig og kulinarisk kvalitet, som får patienterne til at spise mere og komme ud af sengene.
VI SØGER
Til vores produktionsteam i den varme afdeling søger vi en dygtig og engageret kok som brænder for at lave fantastisk mad i samarbejde med de øvrige kokke og ernæringsassistenter.
Vi søger en kollega som har erfaring med produktion af mad l store gryder, lavet med engagement og fra bunden. Det er en fordel du har arbejdet med økologi og kan være med til at indføre endnu flere økologiske råvarer.
Du vil indgå et faglært team hvor alle hjælpes om at løfte de daglige opgaver.
VI FORVENTER
- Du har en personlighed og et humør, som virker motiverende på dine kollegaer.
- Du bidrager positivt til arbejdsmiljøet og er deltagende i udviklingen af teamet
- Du er mødestabil og har stor ansvarsfølelse
- Du kan både kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med teamet
- Du er ”super-smager” og faglig stærk til at diskutere og vurdere den kulinariske kvalitet
- Du har overblik, er kvalitetsbevidst og har en høj barre for dit arbejde og indsats
- Du er omstillingsparat og kan bidrage med kreative ideer
- Du er arbejdsom, har overblik og er god til at strukturere din arbejdsdag.
- Du brænder for kvalitet og skal være i stand til at sætte dig ind i patienternes behov og efterleve disse
- Du skal kunne klare hårdt fysisk arbejde
VI TILBYDER - En arbejdsplads i rivende udvikling med spændende faglige udviklingsmuligheder
- En arbejdsplads hvor der arbejdes kontinuerligt på bedre trivsel og godt kollegaskab
- Medindflydelse på udviklingen af produktionen og udviklingen af nye opskrifter.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen på hverdage i indenfor tidsrummet 06.00-15.00
Arbejde i weekend og helligdage kan forekomme.
Stillingen er omfattet af gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Produktionsleder Liselotte Dahlsen på telefon 38 68 24 62
eller 24 64 15 19
Ansøgningsfrist senest: onsdag den 21. februar 2018 kl. 12.00. Samtaler afholdes den 22/2, 26/2 og 27/2 eller efter aftale
Ansættelse pr 1. april 2018 eller hurtigst muligt.
Herlev Hospital er en røgfri arbejdsplads.