Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kok til nystartet madskole på Kalvebod Fælled Skole

Er du en ambitiøs kok med mod på nye og anderledes udfordringer? Og brænder du – ligesom resten af de ansatte – for at være med til at bygge en helt ny skole og madskole op, så er dette jobbet for dig. 
 
På Kalvebod Fælled Skole søger vi en kok til vores helt nystartet madskole fra den 1. juni 2018.  
 
Kalvebod Fælled Skole
Kalvebod Fælled Skole er en helt ny skole under opbygning. Skolebygningen står klar i maj 2018. Skolen ligger tæt på skønne naturområder ved Kalvebod Fælled, og vi har et særligt fokus på idræt og bevægelse i alle fag.  
 
På skolen vil der i august gå ca. 440 børn. Derudover vil omkring 60 voksne dagligt arbejde i bygningen. Når skolen er fuldt udbygget forventer vi, at der skal serveres frokost for omkring 700 børn og voksne. Derudover skal der produceres mødeforplejning og eftermiddagsfrugt til vores fritidsordning.  
 
Du vil gerne  
  • bruge din kulinariske virkelyst til at lave sund og spændende skolemad sammen med kolleger og elever  
  • være med til at give eleverne lækre og sunde måltider, der både skaber tryghed og madmod  
  • være med på, at maden skal være økologisk  
Dine opgaver bliver at  
  • opstarte en ny madskole, hvor du er med til at sætte dit præg på den kultur, der skal være bærende
  • stå for menuplanlægning, indkøb, arbejdstilrettelæggelse og økonomi i madskolen  
  • have ansvar for og deltage i den daglige produktion, som en del af madskolens team  
  • have medansvar for eleverne, når de på skift deltager i produktionen i madskolen  
  • være med til at sikre, at maden både er sund, økologisk og attraktiv og med til at skabe gode madvaner hos skolens elever  
  • være med til at skabe et pædagogisk rum, hvor omdrejningspunktet er mad  
Dine kvalifikationer  
  • Køkkenfaglig uddannelse  
  • Erfaring med produktion til mange  
  • Erfaring og interesse for at samarbejde med børn og unge  
  • Gerne erfaring med madproduktion, med hovedvægt på økologi  
  • Gerne erfaring med madproduktion til børn og unge  
På Kalvebod Fælled Skole kan vi tilbyde  
  • en åben, udviklingsorienteret og positiv personalegruppe med pionérånd og stor lyst til at være med til at skabe en helt ny skole  
  • faglige og personlige udfordringer  
  • en arbejdsplads, hvor hjælpsomhed, samarbejde og det gode fællesskab er i højsædet  
  • en flok glade børn, hvor din indsats i madskolen gør en forskel  
  • et arbejdsfællesskab, hvor opgaver løses med overskud og humor  
  • en positiv og engageret forældrekreds og skolebestyrelse  
Om Madskolerne i Københavns Kommune   
En madskole er en skole, som i det daglige selv fremstiller mad i eget produktionskøkken og i det hele taget har mad, maddannelse og sundhed som en central og integreret del af hverdagen og af skolens profil udadtil. Kalvebod Fælled Skole er den 13. madskole i Københavns Kommune.   
 
Spørgsmål? 
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Maria Bælum på 8256 6990 for yderligere information. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår   
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.   
Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattester.  
Ansættelse ønskes fra den 1. juni 2018 eller snarest derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling. 
 
Københavns Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen og at ligestillingen mellem kvinder og mænd fremmes. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 30. april 2018  
Vi holder samtaler den 9. maj kl. 14.00 - 18.00 og den 15. maj kl. 8.00 - 10.00.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her