Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kok til Silkeborg Ry Golfklub

Brænder du for at skabe særlige oplevelser, hvor du bliver anerkendt for dit arbejde? Og vil du arbejde i et miljø, hvor det går stærkt, men hvor personlig udvikling, godt arbejdsmiljø og højt humør er vigtige parametre? Så er du måske vores nye kok.

Om dig
Som vores nye kok indgår du i driften af vores to golfcaféer. Særligt vil du skulle tage ansvar i vores café i Ry, hvor du bliver den primære kok i det daglige og et af klubbens vigtige ansigter udadtil. Du arbejder i en udadvendt rolle, hvor du skaber gode relationer til klubbens medlemmer og gæster.

I jobbet vil du skulle lave klassisk velsmagende cafémad, håndterer større selskaber og buffeter samt servicere klubbens medlemmer og gæster med et smil. Også når der er travlt. Du skal således både have kærlighed for mad og mennesker. Vi forventer at du kan skabe en god stemning, arbejde effektivt og tænke selvstændigt. Derudover forventer vi, at du:

  • Er uddannet kok, gerne med erfaring fra enten hotel, restauration eller catering
  • Er glad, udadvendt, nærværende og smilende i din tilgang til andre mennesker – gæster såvel som kollegaer
  • Er både struktureret, stabil og fleksibel i din arbejdsholdning
I det daglige vil du referere til vores nyansatte F&B Manager og indgå i et team af engagerede medarbejdere med daglig kontakt til klubbens Golfmanager i Ry. Vi vægter det kollegiale højt, hvor vi forventer at du bidrager positivt til den gode stemning med højt humør i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Der er tale om en fleksibel og afvekslende fuldtidsstilling, hvor ingen opgave er for stor eller lille, og kundebetjening er en naturlig del af jobbet. Arbejdstiderne er skiftende, med weekend- og aftenarbejde iflg. vagtplan. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi tilbyder
I Silkeborg Ry Golfklub lægger vi vægt på høj faglighed og at vores medarbejdere er i konstant udvikling. Vores hverdag er præget at et godt humør, af varme og af indbyrdes respekt for hinanden. Her får alle en høj grad af medindflydelse. Derudover tilbyder vi vores nye kollega:
  • En arbejdsplads, hvor du får mulighed for at udfolde dig både kreativt og socialt
  • Et harmonisk arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden
  • Gode muligheder for personlig såvel som faglig udvikling, herunder at sætte dit eget præg på menukort og ledelsesstil i køkkenet
Om os
Silkeborg Ry Golfklub er en af Danmarks mest anerkendte og professionelt drevne golfklubber med kvalitets golfanlæg i både Silkeborg og Ry. Klubben blev i 2019 kåret til Årets Danske Golfklub og vækster årligt i antal af medlemmer og antal spillede golfrunder. Den 1. april overtager golfklubben driften af golfrestauranten i Silkeborg efter den anerkendte Restaurant Ferdinand, og vil snarligt herefter sammenlægge driften med Café Greenhouse i Ry. Netop i Ry er der et betydeligt potentiale midt i den nye bydel Kildebjerg, hvor du vil skulle være med til at fortsætte og udvikle caféens gode navn i byen.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Faber på tlf. 60177124.

Send din ansøgning og dit CV via knappen ”Send ansøgning”. Vi behandler ansøgninger løbende og håber, at du vil ansøge hurtigst muligt. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.