Kok til Sølunds køkken Madam Blå (barselsvikariat)

Har du overblik og et fagligt højt niveau? Så er du måske vores nye kok.
 
Sølund er et af kommunens profilplejehjem med speciale i musik. Vi bor ved søerne i hjertet af København og har 150 beboere fordelt på tre afdelinger. Derudover har vi en aktivitetsafdeling og en serviceafdeling. Vi er et hus fuld af musik og aktivitet, og vi har byens bedste udsigt.
 
En kok med overblik og tempo   
Som kok i Madam Blå vil du få mulighed for at arbejde i en alsidig stilling, hvor to dage ikke er ens. Vi lægger vægt på, at du har overblik og kan skabe struktur i dine opgaver samt har en nysgerrighed i forhold til udvikling og kvalitetssikring af vores produkter. De fleste dage vil du stå for at lave en frokostbuffet til 250 kontoransatte, men der vil også være dage, hvor opgaverne består i at lave aftensmaden til plejecentrets beboere.
 
Generelt forventer vi, at du:   
  • går foran og er det gode eksempel i forhold til kommunikation, struktur og opgaveløsninger.   
  • har en praktisk tilgang til arbejdet og går systematisk til værks.
  • fagligt sætter baren højt og finder energi i dette.
Et ambitiøst hus med fokus på kvalitet, udvikling og æstetik   
Som køkken er vi ambitiøse, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at skabe god og velsmagende mad til alle Sølunds beboere, eksterne kunder og gæster i caféen. Vi følger København Kommunes mål om økologi og Det Gode Måltid, derfor laves det meste af vores mad fra bunden, og vi er 75-80 % økologiske. Vi arbejder målrettet på at blive 90 % økologiske, hvilket du også skal bidrage til. Vi har eget bageri, så beboerne får friskbagt brød hver dag. Udover den daglige produktion samarbejder vi omkring større arrangementer med resten af huset. Vi leverer treretters gourmetmenuer til vores fester og griller hotdogs i haven til Distortion og Sankt Hans.
 
Vi går langt, for at beboere og gæster får en god oplevelse ved hvert måltid og ved måltidet indtænkes alle facetter både i forhold til madens smag, konsistens, stemning og sociale aspekter. Måltidet er derfor et kontinuerligt centralt indsatsområde for hele huset, hvor vi følger, men også er med til at udvikle de nye trends indenfor ældremad. Vi ønsker også fortsat at have en kreativ tilgang til vores produktion, derfor skal der være plads til at eksperimentere og til sideprojekter f.eks. syltning og henkogning.   
  
Kvadratisk, praktisk, Sølund   
Vi kan til gengæld tilbyde dig en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, og hvor der er højt til loftet. Gennem dit daglige virke, dit samarbejde med Madam Blås køkkenchef, teamleder og medarbejderne er der rig mulighed for faglig udvikling og sparring. Vi giver plads til projekter og skøre ideer, så længe tingene bliver fulgt til dørs og indsatsen er fagligt ambitiøs. Du vil få en stor indflydelse på egen hverdag, mulighed for at præge produktionen og være en del af at sætte fremtidige mål.
 
Madam Blås samlede produktion består af mad til 200 beboere fordelt på to plejehjem samt frokost til 250 personer. Vi har 15 ansatte bestående af bagere, kokke, ernæringsassistenter, teamledere, elever og ufaglærte.
Vi er en røgfri arbejdsplads, og det er derfor ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.
 
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse hurtigst muligt og frem til den 30. november 2018. Vagterne er i tidsrummet 7.00-18.24, og der er weekendvagt hver sjette uge.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse skal der forevises en straffeattest.   
 
Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig, så se mere på Sølunds hjemmeside https://soelund.kk.dk/ eller vores facebookside https://www.facebook.com/Plejecentretsoelund/   
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Sune Læborg på 2336 9904.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 23. februar 2018
 
 
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:23. marts 2018

Vi er en sushi bar i Hellerup som søger en Fuldtids sushi kok

Sushi Lab ApS

Kvalifikationer: - erfaren inden for sushi brancen - kan skære fisk - kan lave maki ruller og nigiri - kreativ - mødepligtig og stabilt - ansvarlig - udadvent og god til at samarbejde - dansk eller engelsk tale Arbejdsopgave : - lave alt sushi - til...
Indrykket:23. januar 2018
Udløbsdato:26. februar 2018

Café Obelix på Vesterbro Torv søger frisk og dygtig kok på fuld tid - evt. deltid

Cafe Obelix

I vores hyggelige Cafe, hvor mangfoldigheden blomstrer, er vi ca. 10 gode kolleger, som sørger for, at arbejdstiden bliver hyggelig. - Vil du være med? En levende café i hjertet af København Hos Café Obelix brænder vi for at servere god mad og drikk...
Indrykket:25. januar 2018
Udløbsdato:22. marts 2018

Kok

RESTAURANT DET LILLE APOTEK APS

Vi søger 1 frisk ansvarsbevidst Kok, der ønsker at indgå i et godt team, hvor vi forventer, at: * Du har en passion for mad og en sans for kvalitet * Du brænder for dit fag * Du kan håndtere et til tider stort arbejdspres. * Du er selvstændig, energ...
Indrykket:9. januar 2018
Udløbsdato:5. marts 2018

Kok

VIKAR ASSISTANCE ApS

Vikar Assistance søger flere dygtige kokke til vores kunder, beliggende i Storkøbenhavn, som tilkaldevikarer. Vi forestiller os at du har en relevant uddannelse (svendebrev) som Kok. Du bliver tilknyttet Vikar Assistance som vikar og aflønnes af Vik...
Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:28. februar 2018

BANKET-SOUSCHEF

Hotel d'Angleterre

København
D ANGLETERRE SØGER BANKET-SOUSCHEF Vi søger en souschef til vores banket, som kan få tingene til at ske! Har du lyst til at blive en del af et motiveret team med høje ambitioner i et privilegeret miljø? Har du passion for mad på højt niveau? Brænder...