Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kok til Vestas i Ringkøbing

Er du holdspiller og elsker at lave mad til andre? Så er det dig vi søger!

Din daglige arbejdsplads

Som kok hos os, bliver du del af et fantastisk team på 10 friske og glade kolleger, som dagligt driver personalekantinerne for Vestas i Ringkøbing. Vi løfter i flok og står sammen om at yde den bedste service- og madoplevelse for vores 300 dagligt spisende gæster. Og vi gør det med humor og kreativitet som en vigtig del af vores hverdag.

Dine overordnede arbejds- og ansvarsområder

Glæd dig til et anderledes og udfordrende job med plads til familie, udvikling og høje faglige ambitioner.

Dine primære opgaver bliver:

  • Varmt og koldt køkken, samt salatbuffet og bagning
  • Menuplanlægning
  • Gæste-, og mødeforplejning
  • Varebestilling og varemodtagelse, opvask og rengøring
  • Egenkontrol
  • Servicering af vores gæster

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr uge med gode arbejdsforhold, herunder overenskomst og normal arbejdstid mandag-fredag fra kl. 6:00 - 14:00. Løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Hvem er du hvad står du for?

Vi har brug for dig, der har kreativitet, stabilitet og godt humør som en del af din DNA. Du er faglært kok, cater eller selvlært med flere års erfaring fra restauration, storkøkken eller kantinedrift. Du er omstillingsparat og brænder for at skabe god mad af høj kvalitet til mange gæster dagligt. Og ligesom dine kolleger håndterer du travlhed med humor og godt humør.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Ansøgning

Du søger jobbet ved at klikke på "Søg stillingen" i kolonnen til højre. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Jeanette Sørensen tlf. 2257 9365. Henvendelser og ansøgninger behandles løbende og fortroligt.

Ansøgningsfrist 27. april 2021

Om Eurest

Eurest er en del af verdens førende servicevirksomhed - Compass Group PLC - som opererer i 50 lande, har over 500.000 medarbejdere på verdensplan og en årlig omsætning på kr. 156 milliarder.

Hos Compass Group vægter vi vores medarbejdere højt. Vi tror på, at resultater og arbejdsglæde kommer gennem åbenhed, tillid og samarbejde. Vi tilbyder et trygt ansættelsesforhold, et godt arbejdsmiljø samt grundig oplæring og introduktion til Compass Group.

Når du begynder din karriere i Compass Group Danmark, gør vi vores bedste til, at du fortsætter med at vokse både på det personlige og det faglige plan.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.