Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kok/ernæringsassistent til køkkenet på Fælledgårdens Plejecenter

Vi mangler den helt rigtige kollega. Så er du kok eller ernæringsassistent og med et hjerte, der banker for den gode, klassiske, danske madkultur, som er produceret fra bunden af gode råvare? Så er dette stillingen for dig.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejde hver 4. weekend samt dagvagter og aftenvagter. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30 og kl. 18.00. Stillingen er med opstart fra den 1. januar 2020, men vi venter gerne på den rette kollega.

Fælledgården er et plejecenter fuld af aktiviteter – små som store – med plads til udvikling og forandring. Køkkenet er i den forbindelse en vigtig ”spiller” i forhold til den gode hverdagsmad, møder, arrangementer og andre store sammenkomster for beboerne, pårørende og medarbejdere. Til hverdag har vi fokus på kvalitet, både i forhold til den enkelte beboers trivsel og i forhold til, at medarbejderne trives ved at være en del af en fleksibel og udviklingsorienteret arbejdsplads, som er aktiv 365 dage om året. ?

Vi er en selvejende institution med 193 boliger fordelt på seks afdelinger, hvoraf en afdeling er en skærmet demensafdeling. Maden til beboerne er vores kerneydelse, hertil kommer cafédrift, mødeforplejning samt store fester for beboerne.

Vi forventer, at du

  • har en faglig uddannelse som ernæringsassistent, kok eller andet og med flair for smørrebrød og diæter
  • brænder for mad, der er lavet fra bunden af økologiske råvarer
  • er kvalitetsbevidst i råvarevalg og dit færdige produkt
  • er teamplayer med gode evner i kommunikation og samarbejde
  • har lyst til at indgå i en travl hverdag med godt humør og med en løsningsorienteret tilgang
  • har erfaring med smørrebrød, mad i store gryder og også gerne diæt produktion
  • har erfaring med egenkontrol i en ”Engros med detail” godkendt virksomhed

Vi tilbyder

  • 14 gode kollegaer med god humor og mange forskellige kompetencer
  • et teamsamarbejde, hvor ingen opgave er for lille eller for stor
  • mange forskellige opgaver fra festmenuer til pakning af varer
  • et arbejdsmiljø, hvor gensidig respekt og den gode tone er en naturlig del af hverdagen
  • en arbejdsplads i faglig udvikling og med mulighed for personlig udvikling
  • varm og kold produktion, som tager udgangspunkt i det klassiske, danske køkken med plads til nyheder
  • et køkken, som er i rivende udvikling af nye retter, anretningsformer, arbejdsprocesser og madkoncept

Fremtiden i køkkenet bringer
Implementering af Fælledgårdens måltids- og værtskabspolitik. Her har køkkenet en aktiv rolle i at sikre madkvalitet fra produktion til servering.

Fokus på at opnå Økologisk guldmærke gennem arbejde med madspild og optimal udnyttelse af råvaren. Bevidsthed om bæredygtighed og klimaaftryk.

Øvrige oplysninger
Løn i henhold til gældende overenskomst.  

?Er du blevet nysgerrig, kan yderligere spørgsmål stilles til køkken-serviceleder Lise-Lotte Larsen på 2181 6665.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 3. december 2020

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om os på vores-hverdag.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.