Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kok/ernæringsassistent/erfaren medhjælper til produktionskøkken på plejecentret Skjulhøjgård i Vanløse

Skjulhøjgård har 40 ældre beboere, som alle er madglade og har stor interesse for at samarbejde med køkkenet om deres ønsker til menuer. På Skjulhøjgård samarbejder køkkenet med det øvrige personale om mad og måltider.  
 
Vi søger en ny kollega til køkkenet med tiltrædelse den 1. marts 2018 eller snarest muligt. Stillingen er på 32 timer ugentligt fordelt indenfor køkkenets åbningstider mellem kl. 9 og 18 alle ugens dage. Ansættelsen medfører skiftende arbejdstider, både dag og aften, weekender samt helligdage.  
  
Dine kvalifikationer  
Du er uddannet kok, ernæringsassistent, eventuelt medhjælper med mange års erfaring – eller har en lignende relevant uddannelse med erfaring inden for kost til ældre. Du skal være madglad, kvalitetsbevidst og fagligt stolt, og håndværket skal være i orden. Du skal kunne lave økologisk, ernæringsrigtig mad fra bunden. Udover dine kvalifikationer vil du blive udvalgt efter dine styrker og menneskelige egenskaber.  
 
Om stillingen  
Du skal indgå i et team med de tre øvrige køkkenmedarbejdere, hvor der arbejdes efter fælles mål, og hvor arbejdsopgaverne fordeles i fælles forståelse.  
 
Teamet har ansvaret for  
  • at tilberede økologisk og kulinarisk mad til vores beboere – maden skal indeholde tre hoved- og tre mellemmåltider, hvor kost til småtspisende er det primære tilbud
  • menuplanlægning, varebestilling og varemodtagelse 
  • køkkenrengøring og egenkontrol  
  • at samarbejde om udviklingen af madens kulinariske kvalitet og økologiprocent  
  • at medvirke til udvikling og forandringsprocesser, som tilgodeser vores kerneopgave  
Yderligere information  
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Anni Anderson på 3876 0083.  
 
Søg stillingen via nedenståene link senest mandag den 26. februar 2018.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 9.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her