Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kokkeelev søges til ungt, dynamisk team!

Ønsker du at være en del af et dynamisk team med gode forhold og godt kammeratskab? Så send din ansøgning til os. Vi beskæftiger omkring 22 faste medarbejdere og mange erfarne løsarbejdere. Stemningen på kroen er uhøjtidelig, ambitiøs og professionel både hos personalet, men også blandt gæsterne. Vores daglige arbejde er meget alsidigt, idet vi har mange forskellige gæster, heriblandt private og virksomheder.

Vi har 10 lokaler, hvoraf det største kan rumme 200 konferencedeltagere. Vores lokaler er udsmykket med kunst fra blandt andet Charlotte Niemann og Jørgen Aabye. Derudover har vi 78 dobbeltværelse i vores fire værelsesfløje som er moderne indrettet og har blandt andet WIFI og 40” fladskærmsfjernsyn.

Vores fokus ligger konference- og selskabsarrangementer samt vores café i midten af kroen. Vi laver ærlig, hjemmelavet mad til alle vores gæster. Vi har rod i det danske køkken, men lader os gerne inspirere fra andre køkkener i verden. Vi har folde bag kroen, hvor vores shropshire- og cameroun-får samt grise hygger sig. Både lammene og grisene bliver anvendt i køkkenet.

Vi søger lige nu en kokkeelev, som vil indgå i ét af vores to teams. Der arbejdes to dage i den ene uge og fem dage i den anden uge. Hver anden weekend er friweekend.

Vi forventer, at vores elever efter endt uddannelse har fået solidt kendskab til faget. Vi tager læringen alvorlig og sætter en ære i at blive valgt som din lærerplads. Det er et krav, at du kan genkende dine egne værdier i vores.

Vi vurderer løbende ansøgninger, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her