Kok/økonoma til vores nye daginstitution Lyngholmen i Københavns Kommune

Vi søger en kok/økonoma, der vil medvirke til at lære børnene, at være madmodige. Lyngholmen har et særligt fokus på læreplanstemaet ”Natur, udeliv og science”, og vi ønsker at skabe en sammenhæng mellem børnenes kost og det pædagogiske arbejde. Køkkenet bliver derfor knyttet til den pædagogiske planlægning, og til den pædagogiske praksis, som inspiration til det pædagogiske personale.

Stillingen er på 37 timer ugentlig fra den 1. september 2020, eller snarest derefter.

Som kok/økonoma bliver du ansvarlig for at producere spændende, økologisk og ernæringsrig mad til ca. 90 børn, fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Grupperne åbner gradvist op, og når vi er ved at være fuldt udbygget, ansætter vi en køkkenmedhjælper, der skal arbejde sammen med dig i køkkenet.

Din arbejdsopgave bliver at varetage og sikre driften i køkkenet med økologisk menuplanlægning og varebestilling samt varetage medansvar for køkkenbudgettet. Produktion af mad indeholder morgenmad, formiddagsmåltid, frokost og eftermiddagsmåltid, efterfølgende opvask, samt sikre hygiejnekontrol. Derudover vil der være opgaver i forbindelse med mødeforplejning i et begrænset omfang.

Det er vigtigt, at du har et godt overblik for køkkendrift, samt for etablering og organisering af et helt nyt køkken. Vi har brug for en kok/økonoma, der er god til at samarbejde og kommunikere med kollegaer, børn og forældre. Vi har ligeledes brug for, at du vil medvirke aktivt til at udvikle en sund og inspirerende madkultur for børnene, i tæt samarbejde med det pædagogiske personale.

Som kok/økonoma hos os vil du få:

  • en arbejdsplads, der tror på arbejdsfællesskabet/samarbejdet som en styrke
  • en arbejdsplads, hvor samarbejde, kommunikation og et godt arbejdsmiljø er i højsædet
  • mulighed for kurser inden for mad og måltider i Københavns Kommune
  • en engageret forældregruppe, der har interesse i den mad, der bliver serveret
  • et job med medbestemmelse og frihed under ansvar
  • arbejdstider på hverdage, primært i tidsrummet 7.00-14.30
  • overenskomstmæssig løn og pension

Vi kan ikke tilbyde en rundvisning i Lyngholmen, da vi først kan flytte ind til september. Så hvis du vil se de fysiske rammer udefra, kan du finde institutionen på Andrei Sakharors Vej 1, Enghavebrygge, 2450 SV.

Flere oplysninger
For yderligere oplysninger kan du kontakte klyngeleder Henrik Nielsen frem til den 10. juli på 2336 9691 eller pædagogisk leder Jeanette Billing fra den 20. juli til den 22. juli på 2612 4004.

Når du sender en ansøgning, bedes du vedlægge dokumentation for relevant uddannelse og erfaring.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 22. juli 2020
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 33 og uge 34.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.