Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kom med på holdet - og vær med til opstarten af Rehabiliteringscenter Hellevadlund.

Kom med på holdet – og vær med til opstarten af Rehabiliteringscenter Hellevadlund.
Rehabiliteringscenter Hellevadlund er fysisk beliggende i Klokkerholm, og du har nu chancen for at være med til at starte dette tilbud op.  Målgruppen vil være borgere, der med en intensiv, tværfaglig indsats på 2-12 uger vurderes at kunne blive helt eller delvis uafhængige af kommunal hjælp. Centret er ikke et tilbud til borgere med kognitive udfordringer.  
Rehabiliteringscenter Hellevadlund drives som en del af Visitationen Ældre og Hjælpemidler, Sundhed og Velfærd Brønderslev Kommune. Der vil være et tæt samarbejde med visitationen omkring visitering af kursister til RH.
Vi søger fysioterapeuter, ergoterapeuter og social og sundhedsassistenter. Centret vil være bemandet alle ugens dage fra klokken 7-22. Der vil således være tale om dag, aften og weekend arbejde. Det forventes at du er åben for tværfagligt samarbejde, men også for at udføre alle slags dagligdags opgaver med kursisterne. Vi ønsker, at centret skal fungere som en højskole hvor der foruden træning også er fokus på mental sundhed, kost og socialt samvær. Centret har plads til 8 kursister, og vi håber på sigt at kunne lave et tilbud til dagkursister.
Vi skal bruge dig fra den 1. juni 2021, da du skal være med til at indrette stedet og planlægge hvordan dagligdagen på centret skal bygges op.
Vi forventer at du:

  • Har interesse i at arbejde med rehabilitering, samt erfaring hermed.
  • Evner at se ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder hos den enkelte kursist
  • Er iderig og ser muligheder i at skabe et nyt tilbud
  • Kan arbejde målrettet og struktureret i forhold til den enkelte kursist mål
  • Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • Tør arbejde udenfor egne faggrænser
Vi kan tilbyde:
  • En unik mulighed for at blive medskaber af et helt nyt tilbud i kommunen
  • En arbejdsplads som løbende vil udvikle sig og tør prøve nye ideer af
  • En arbejdsplads hvor der også vil være fokus på at inddrage byens beboere og omgivelser
  • Timetal 30 -37 efter aftale.

Kontakt afdelingsleder Hellevadlund Lone Lex på telefon 61358801, for yderligere oplysninger, eller leder af Visitationen Annie Vibeke Præstegaard på telefon 99454738 eller mail annie.praestegaard@99454545.dk
Ansøgningsfrist 9 april, samtaler forventes 16 + 19 april.

    I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.
     
    Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er: 
    • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
    • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
    • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv 
    • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune
    Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.


    ellerDownload

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.