Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommandanthøjen søger en fast sundhedsfaglig eller pædagog uddannet medarbejder til nattevagt.

Botilbuddet Kommandanthøjen søger ny medarbejder.

Trives du med at arbejde om natten og brænder du for, at gøre en forskel inden for det socialpsykiatriske område, er du måske vores nye kollega.

Kommandanthøjen søger en fast medarbejder til nattevagt pr. 1. juni 2021. Arbejdstiden er 28 timer i gennemsnit pr. uge. Der arbejdes 7 nætter og 7 nætter fri.

Kommandanthøjen er et døgndækket Bo- og rehabiliteringstilbud til voksne borgere med sindslidelse, med mulighed for akut, midlertidigt- og længerevarende ophold, i en af Botilbuddets 25 lejligheder.

Vi er en engageret tværfaglig medarbejdergruppe, der arbejder i en kultur som bygger på, at alle mennesker kan komme sig helt eller delvist fra en sindslidelse. Vi støtter den enkelte borger i eget liv og selvstændighed.

Hvor borgeren er i centrum og hvor værdierne, selvbestemmelse og ligeværd kommer til udtryk i arbejdet med den enkelte borger.                                                                           

Kommandanthøjens faglige perspektiv er psykosocial rehabilitering, som understøtter den enkelte beboers recovery proces.

Vi arbejder med det fagprofessionelle relations arbejde som er vores fundament.   

Viden og uddannelse forgår løbende, da det netop giver forudsætningerne, for at kunne leve op til de mange krav om dokumentation, som stilles til den socialpædagogiske praksis.

Vil du være med til at støtte mennesker med en sindslidelse i, at nå egne mål og lykkes i livet.

Hvor en recovery-orienteret kultur og fokus på at yde en kompetent støtte og vejledning er vores kerneopgave. Vi arbejder ud fra den enkelte borgers handleplan, hvor der i samarbejde med borgerne og en dynamisk proces udarbejdes SMART mål. Vi søger en kollega, der kan matche de krav, der bliver stillet, og som kan bidrage til udviklingen af vores kerneydelse.

På Kommandanthøjen er der altid 2 medarbejdere på arbejde i nattetimerne, udover kontakten til beboerne kan der forekomme telefonkontakt til borgere i den øvrige socialpsykiatri.

Du skal være indstillet på, at løse praktiske opgaver som rengøring og lignende.

Vi har fokus på, at skabe et godt og trygt miljø for alle.

Vi søger en medarbejder som:

  • F. eks er sundhedsfaglig uddannet eller pædagog.
  • Er nærværende, rummelig og troværdig i kontakten med andre.
  • Er handlekraftig, har overblik og situationsfornemmelse.
  • Er præget af fagligt engagement og fleksibilitet.
  • Har en positiv indstilling og godt humør.
  • Har lyst og evne til at reflektere med beboere, kollegaer og sig selv om egen og andres praksis.
  • Er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt og er bevidst om dokumentation, er en vigtig og nødvendig del af den faglige indsats og et redskab til, at højne kvaliteten og samarbejdet med den enkelte borger.
  • Er engageret, har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
  • Har IT kundskaber på brugerniveau.
  • Kan håndtere konflikter og en uforudsigelig arbejdsdag.
  • Forstår vigtigheden i at arbejde ud fra centrets retningslinjer og instrukser
  • Har vilje og lyst til at udvikle dig fagligt, samt medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Gerne psykiatrisk erfaring.

Du bliver en del af Botilbuddet Kommandanthøjen i Center for Psykiatri og Handicap, med 23 faste medarbejdere. Der udover er der tilknyttet timeafløsere og studerende/elever. Du modtager fast supervision og undervisning.

Har ovenstående din interesse, vil vi gerne have dig som kollega!              

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune, herunder Botilbuddet Kommandanthøjen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Ansættelsen er pr. 01-06-2021.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 18-04-2021.

Du skal være indforstået med at virksomheden indhenter straffe og børneattest, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

Jobsamtaler forventes gennemført sidst i uge 16

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Line Jeppsen. Line.jeppsen@brk.dk 51594038/56927640

Center for Psykiatri og Handicap

I Center for Psykiatri og Handicap yder vi kompetent støtte og vejledning. Vi ser faglighed som nøglen til at løfte vores opgaver og nå vores mål om at borgerne lykkes i livet, på egne præmisser.

Vi arbejder med borgernes medborgerskab og indflydelse på eget liv, så borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale udfordringer har mulighed for at tage del i samfundslivet på lige fod med andre borgere.


Bornholms Regionskommune som arbejdsplads

Bornholms Regionskommune (BRK) har omkring 3.600 medarbejdere og er dermed ubestridt øens største arbejdsplads. Hver femte i job på Bornholm er ansat i kommunen, som er en del af rammen om alle bornholmeres liv. Vores ledere og medarbejdere er stolte over og entusiastiske omkring hver dag at samarbejde om både borgerne og hele Bornholms udvikling, og sammen styrer vi mod at gøre kommunen til et endnu bedre sted at arbejde end i dag.
  

BRK er på mange måder en unik kommunal arbejdsplads, fordi Bornholm udgør en region for sig. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som danske kommuner normalt ikke har, og vi skal selv kunne løfte alle opgaver inden for velfærd og samfundsopgaver, da vores nabokommuner er langt væk. Vi har visionære planer for øens fremtid. Det er målet, at Bornholm skal være en fossilfri ø i 2040, og vi har også ambitiøse mål for fritidsliv, folkesundhed og det gode børne- og ungdomsliv.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv, synes vi Bornholm er Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden.
Det er tit en stor beslutning af flytte, hvad end du søger nye udfordringer på egen hånd eller har familien med til Bornholm. Har du brug for information, råd og vejledning om bolig, jobmuligheder for din ægtefælle, skole og fritid er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm.
Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.