Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommerciel chef B2C

Vil du være med til at sikre og videreudvikle Applus Bilsyns succes?

Applus Bilsyn søger en kommerciel chef til vores B2C område, der sammen med lederteamet skal sikre virksomhedens fremtidige vækst. Applus Bilsyn har gennemgået en del ændringer de senere år og derigennem skabt en god medarbejder- og virksomhedskultur samt en sund forretning med god vækst.

Applus Bilsyn er markedsledende indenfor bilsyn og er en del af den internationale børsnoteret koncern Applus Services, der beskæftiger over 19.000 medarbejdere. Applus Services er i dag en af de største aktører i verden indenfor test, inspektioner og certificering (TIC).

 

Overordnet ansvarsområder

  • Overordnet ansvarlig for salg til private (bilsyn, test, service og produkter)
  • Overordnet ansvarlig for marketing og kommunikation
  • Eksternt Call Center
  • Personaleansvarlig for marketingsafdelingens to medarbejdere

 

Arbejdsopgaver

  • Salgsudvikling og udvikling af egne ansvarsområder (bilsyn, test, services og produktsalg)
  • Udvikling, igangsættelse, opfølgning og evaluering af salgsaktiviteter i synshallerne og på vores websites samt via partneraftaler
  • Igangsættelse og opfølgning af marketingsaktiviteter for hele virksomheden (B2B, Off-leasing)
  • Overordnet ansvarlig for udvikling af Applus’ websites, onlineshops, webbooking, SEM, SoMe-aktiviteter
  • Løbende konkurrent- og markedsovervågning
  • Beregning og eksekvering af pristilpasninger, rabatter og indeksreguleringer
  • Gennemførelse og opfølgning af kundetilfredshedsundersøgelser
  • Optimering af Call Center og deres indsatser

 

Du bliver ansvarlig for halvdelen af virksomhedens omsætning, og er en del af lederteamet med direkte reference til den adm. direktør. Dine tætteste samarbejdspartnere i hverdagen vil blive de to regionschefer, der er ansvarlige for driften, samt den kommercielle chef på B2B. Det er dit ansvar, at salget til privatkunderne får det nødvendige fokus – herunder kvalificeret analyse for igangsættelse af de mest effektfulde aktiviteter, prisjusteringer og produkttilpasninger både i forhold til bilsyn, mersalgsprodukter og øvrige ydelser via samarbejdspartnere (som fx Falck eller IF), via synshallerne og på nettet via vores websites samt SEM og SoMe-kampagner.

Personlige egenskaber

Du er konkurrenceminded, god til at skabe relationer og formidle dine idéer både internt til marketingteamet, medarbejderne i synshallerne samt til eksterne samarbejdspartnere. Du er positiv, har en venlig men direkte kommunikationsform samt indlevelse. Alt sammen med henblik på at få dine ideer solgt og implementeret i organisationen. Du er resultatorienteret og må gerne være lidt utålmodig i bestræbelserne på at opnå vores mål.

Det forventes at du har det overordnede overblik over, hvilke synshaller der skal støttes med yderligere tiltag, der rækker udover de nationale kampagner.

Ligeledes vil det være dit ansvar at sikre den efterfølgende opfølgning og evaluering af aktiviteterne for hele tiden at sikre effekten af indsatserne.

Du skal derfor både kunne arbejde operativt på mange forskellige niveauer i organisationen og samtidig være den, der fastholder det overordnede fokus og overblik på B2C-strategien. Du vil en stor del af tiden være ude i synshallerne sammen med personalet og den lokale ledelse. Det forventes ligeledes at du deltager i lokale teamledermøder, årlige konferencer samt de månedlige ledermøder, hvor dine kolleger fra lederteamet også deltager.

Du skal derfor påregne en del rejseaktivitet, hvor du kommer til at arbejde på skæve tidspunkter af døgnet. Til gengæld vil du have stor frihed til selv at kunne tilrettelægge din dag og aktiviteter i forhold til dit privatliv.

Kvalifikationer

  • Du har en relevant teoretisk kommerciel uddannelse
  • Du har min. 3-5 års erfaring med online salg og optimering af onlineshops samt webbooking
  • Du må gerne have flere års erfaring med Fast Moving Consumer Goods (FMCG)
  • Du har erfaring fra kædedrift
  • Dine forhandlingsevner er veludviklede – og er god til at skabe win-win situationer.
  • Du er i besiddelse af gode samarbejds- og skriftlige kommunikationsevner.
  • Du mestrer dansk og engelsk flydende, mundtligt såvel som skriftligt
  • Dit kendskab til Office pakken er godt og du har ingen problemer med IT.

 

Vi tilbyder

En attraktiv stilling i en international koncern med en flad organisationsstruktur med korte beslutningsveje. Et godt og resultatorienteret miljø med mange kontaktflader til vores synshaller samt eksterne samarbejdspartnere. Vi har en god virksomhedskultur med gode værdisæt, hvor både medarbejder og kundetilfredsheden er høj. Du vil blive del af et engageret og resultatorienteret lederteam som glæder sig til at byde dig velkommen.

En attraktiv lønpakke, som svarer til stillingens karakter – indeholdende gage, bonusordning, pensionsordning, sundheds- og kritisk sygdomsforsikring, internet og mobil, samt kørsel efter Statens takst.

Din arbejdsplads vil være i vores ny indrettede lokaler i Høje Taastrup.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til adm. direktør Per V. Rasmussen på 20983435 eller per.v.rasmussen@applus.com

Har du lyst til at være en del af vores team, så send ansøgning og CV til: hr.dk@applus.com Vi har ikke nogen ansøgningsfrist, men afholder løbende samtaler – så skynd dig at sende din ansøgning.

 

Applus Danmark A/S er en del af det internationale Applus+, der beskæftiger over 19.000 medarbejdere. I 2014 blev koncernen børsnoteret og er i dag en af de største aktører i verden indenfor test, inspektioner og certificering (TIC).

I Danmark markedsføres Applus Danmark A/S som Applus Bilsyn og er den mest toneangivende synsvirksomhed med over 145 synshaller fordelt over hele Danmark. Ud over bilsyn af lette og tunge køretøjer har Applus Bilsyn en lang række helt unikke services og ydelser.

Læs mere om Applus Bilsyn på www.bilsyn.dk samt Applus’ internationale services på www.applus.com        


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

International Strategic Marketing Manager

Novo Nordisk Pharmatech A/S

Køge
Do you take pride in working in a successful and world leading organisation? Then, this could be your chance for a challenging future interacting with Novo Nordisk Pharmatechs multiple international customers. We are experiencing high growth rates i...
Indrykket:12. september 2018
Udløbsdato:30. september 2018