Kommunal/boligsocial medarbejder

Vi søger en kommunal/boligsocial medarbejder med fokus på unge og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
 
Viborg Kommune og boligselskabet Sct. Jørgen, Boligselskabet Viborg & Bjerringbro Andelsboligforening samarbejder om den boligsociale helhedsplan i Viborg. Helhedsplanen løber frem til den 31. marts 2021.

Helhedsplanen understøtter en fortsat positiv udvikling i prioriterede områder via tre indsatsområder – Tryghed og trivsel, Uddannelse og beskæftigelse og Forebyggelse og forældreansvar.

Vi søger en boligsocial medarbejder under indsatsen Uddannelse og beskæftigelse, hvor fokus målrettes unge på vej til uddannelse/arbejdsmarkedet.

Opgaven tænkes løst i et samarbejde mellem UU, SSP, jobcenter, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Opgaven vil være

   • at skabe og fastholde kontakt til de unge
   • at skabe platform for handling og forandring hos den enkelte
   • at give de unge en håndsrækning til at gennemføre skole- og uddannelsesforløb
   • at etablere relevante samarbejdsrelationer
   • at dokumentere og evaluere indsatsen.

 
Vi søger en medarbejder der

   • har relevant uddannelse og erfaring med målgruppen
   • er i stand til at motivere og engagere målgruppen
   • er i stand til håndtere komplekse problemstillinger på vej mod en positiv udvikling
   • er stærk kommunikativ, kan ”gå foran” som positiv autoritet, og sikre opbakning blandt de unge og samarbejdspartnere
   • er udadvendt, resultatorienteret og har den fornødne energi og overskud til at arbejde med målgruppen
   • kan arbejde fleksibelt, også eftermiddage, aftener og weekender
   • bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø.


Vi tilbyder
Fuldtidsansættelse frem til den 31. marts 2021.
Faglige netværk og relevante kurser.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomster.
Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. juni 2018.
 
Ansættelsen vil formelt ske i Jobcentret, Viborg Kommune.
Den fysiske forankring vil primært være i Fællessekretariatet, Farvervej 1C, 8800 Viborg med Karen Zacho som daglig leder.

http://fs-viborg.dk/om-os/

Hvis du har spørgsmål:
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder i Jobcenter Viborg, Sofie Steensgaard på tlf. 87 87 44 00 eller leder af den boligsociale indsats, Karen Zacho på tlf. 61 20 19 57.
 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 26. april 2018.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her