Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikations- og koordineringsmedarbejder (Sognemedhjælper)

Lillerød Kirke søger en kommunikationsmedarbejder. Der er tale om en nyoprettet fuldtidsstilling med en koordineringsfunktion som krumtap i husets liv, og du vil være med til at udvikle stillingen. Vi lægger vægt på dit engagement for kirkens kontakt til omverdenen.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med Lillerød menighedsråd som ansættelsesmyndighed.

 

Lillerød Kirke er en travl arbejdsplads. Det er et kulturåbent sted, hvor der lægges stor vægt på kvalitet i både udførelsen af de kirkelige handlinger og de kulturelle aktiviteter. Vi vil gerne afspejle det samfund, vi er en del af. Mange aktiviteter er velbesøgte, og vi ønsker at styrke tilknytningen til alle aldre i lokalsamfundet. I Lillerød Kirke er der højt til loftet, og her mødes mennesker i mange forskellige livssituationer.

Dine opgaver vil afspejle, at en væsentlig del af kirkens liv forestås af frivillige, der skal koordineres og inspireres. Vi har allerede en digital platform for diverse tilmeldinger, der fungerer godt og udbygges via et intranet. Dernæst består opgaverne bl.a. i oprettelse, udvikling og vedligehold af ny hjemmeside samt formulering af pressemeddelelser og smukt layout på annoncer og foldere om vores tiltag.

Der er gode kontorfaciliteter i Lillerød Sognegård, hvor der er en daglig åbningstid mandag til fredag, men der vil også være mulighed for at arbejde hjemme.

Vores forventninger til dine kvalifikatiner:

Du må gerne have en kommunikationsuddannelse på bachelor niveau eller lignende. Ellers hører vi gerne om din faglige baggrund. Du har evner for og erfaring med at etablere og vedligeholde en hjemmeside. Du skriver godt og har æstetisk sans. Kan håndtere mange bolde i luften og arbejde selvstændigt. Du er god til at koordinere og kan samarbejde med forskellige faggrupper.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den fredag d. 23/2 kl. 12

 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 27/2.

 

Nærmere oplysninger om stillingens indhold kan rettes til sognepræst Carsten Mulnæs 48 17 25 36. Ansøgningen med relevant CV og evt link til egen produceret hjemmeside sendes til Lillerød menighedsråd på mail til 7450fortrolig@sogn.dk .Læs hele stillingsopslaget på Lillerød Kirkes hjemmeside http://www.lilleroedkirke.dk

 

 

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere. 

 

Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Forinden ansættelse skal der ske en ækvivalering af ansøgerens kompetenceniveau, hvis den valgte ansøger ikke tidligere har haft ansættelse som sognemedhjælper, jf. cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner Cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner. Formålet med ækvivaleringen er at fastslå, om der er behov for supplering af den valgte ansøgers kompetenceniveau.

Medarbejdere, der ikke opfylder kompetencekravet for stillingen og derfor skal supplere sit kompetenceniveau, aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 277.258 kr. – 367.367 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 291.121kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.

Medarbejdere, der opfylder kompetencekravet for den pågældende stilling, aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 291.121 kr. – 415.887 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 304.984 kr.(nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.

 

Løn er en fuldtidsstilling og aftales mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu efter kvalifikationer indenfor lønintervallet.

 

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Der er 3 måneders prøvetid.

 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her