Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikationskonsulent med gennemslagskraft til faglig formidling

Vil du være med til at give viden til et bedre Sundhedsvæsen?
Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent, der kan formidle resultater fra de kliniske kvalitetsdatabaser, så de kan bruges af sundhedsprofessionelle, ledelser og borgere til at forbedre kvaliteten i Sundhedsvæsenet.

I RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) understøtter vi kvalitetsudvikling på et seriøst og faktabaseret grundlag. Du får ansvar for at føre vores kommunikationsstrategi ud i livet og skal bidrage til, at læringspotentialet fra databaserne udnyttes i højere grad end i dag.
Strategien er bygget op om udviklingsprojekter og –opgaver, der skal styrke og professionalisere vores kommunikation. Derfor er det afgørende, at du kan skabe overblik og styre flere komplekse processer på samme tid.

Du støtter ledelse, kolleger og sundhedsprofessionelle i at fortælle om kvaliteten i sundhedsvæsenet og har styr på medier og kanaler, så vores kommunikation er tidssvarende og professionel.
 

Central holdspiller med stor værktøjskasse

Med reference til vicedirektøren kommer du til at spille en central rolle i mange forskellige aktiviteter i og omkring RKKP.  Du arbejder tæt og nysgerrigt sammen med ledere og kolleger og deler gerne din erfaring og værktøjskasse, når snakken falder på fx. CMS, grafik, skabeloner og visuel identitet.

Du har en relevant uddannelse inden for kommunikation og formidling og har tidligere givet kommunikationsstrategier liv. Du er vant til at tænke presse og sociale medier med ind i din opgaveløsning – måske har du tidligere arbejdet inden for sundhedsvæsenet eller i en politisk ledet organisation. 

Du bliver en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads med en flad struktur, uformel atmosfære og et fagligt stærkt fundament. Vi har fokus på vigtigheden af det sociale sammenhold og praktiserer fleksibilitet i forhold til den enkeltes arbejdstilrettelæggelse. Vi deler viden for at blive klogere og bedre, og i forbindelse med din introduktion får du en kollega som faglig mentor og et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram.
 

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Arbejdssted er på en af vores lokationer i København (Frederiksberg Hospital), Odense (Odense Universitetshospital) eller i Aarhus (Regionshuset i Aarhus N).
Du kan forvente lejlighedsvis rejseaktivitet mellem de forskellige adresser.
 

Vil du være med til at levere viden til et bedre sundhedsvæsen?

Så send os din ansøgning, dit CV, uddannelsespapirer og evt. andre relevante dokumenter senest søndag den 28. februar 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 5. marts.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Henriette Lipczak (2446 3531) eller direktør Jens Winther Jensen (2488 8428).

 RKKP driver 85 kliniske kvalitetsdatabaser og understøtter udvikling af kliniske retningslinjer på kræftområdet. Vi leverer viden til et bedre sundhedsvæsen og arbejder gennem videnstøttet kvalitetsudvikling for at borgere og patienter opnår bedst muligt helbred og livskvalitet.   
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.