Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikationskonsulent med skarp pen og god politisk forståelse

Motiveres du af at finde ind til kernen i problemstillingerne, så du kan formidle dem klart? Trives du med en blanding af daglig drift og strategiske kommunikationsopgaver? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet 
Du vil blive placeret i Strategi- og Direktionssekretariatet, der er en stabssektor med ca. 30 medarbejdere. Sektoren har en sammensat opgaveportefølje, der er kendetegnet ved tværgående og strategiske opgaver både internt i organisationen og i samspil med omverdenen, herunder strategiudvikling, erhvervsudvikling, bosætning og kommunikation.

Kommunikationsteamet består af en gruppe medarbejdere, der har det overordnede ansvar for kommunens designlinje, intranet, hjemmesider, sociale medier og pressekontakt. Arbejdsopgaverne spænder vidt – lige fra rådgivning til udarbejdelse af pressemeddelelser, taler og interessevaretagelsespapirer. Ambitionen er altid en ligefrem kommunikation med et solidt fagligt fundament. En af vores skrivende medarbejdere har fundet andet arbejde, og vi håber, at du er klar til at påtage dig rollen.

Typiske opgaver

  • Udarbejdelse af pressemeddelelser, taler, indlæg, præsentationer m.v.
  • Udvikling, vedligeholdelse og opdatering af kommunikationskanaler.
  • Pressehåndtering.
  • Håndtering af henvendelser og korrespondance fra og med kommunens samarbejdspartnere og interessenter – hele spekteret fra borgerhenvendelser til borgmesteren og til kommunens interessevaretagelse ift. f.eks. regering og Folketing.
  • Presse- og kommunikationsrådgivning af ledelse og øvrig organisation.
  • Hertil generel sekretariatsbetjening af politisk og administrativ ledelse.
  • Kommunikation i forbindelse med kommunens beredskab.

Forventninger til kvalifikationer
  • Relevant erfaring – ift. til kommunikationsopgaverne såvel som arbejdet i en politisk styret organisation.
  • Gode samarbejdsevner, høj etik, fleksibilitet og rigtig god politisk forståelse.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt, til selvledelse og til at lede opad. Der er en stor grad af uformel ledelse i stillingen, som stiller krav til din integritet og mentale robusthed.
  • Opgaverne er mange, så der er tit rigtig travlt, hvorfor du skal kunne have mange bolde i luften – helst gribe de fleste og selv kunne prioritere dem hårdt.

Vi tilbyder   
Du vil blive mødt af tillid, ærlighed og ordentlighed, og vi forventer, at du møder os med samme værdier. Du vil opleve kompetente og respektfulde kolleger, og en organisation, der er gennemsyret af høje ambitioner og topmotiverede ledere og medarbejdere. Du vil træde ind i et job, hvor du vil få et stort manøvrerum og tilsvarende stor indflydelse på Lolland Kommunes kommunikation.
 
Vi organiserer arbejdet fleksibelt. Hjemmearbejde, virtuelle møder og frihed i tilrettelæggelsen af opgaver er en integreret del af den måde, vi arbejder på. Som følge af Corona-epidemien er vi blevet endnu bedre til dette. De konkrete forhold aftales med din leder.
 
Vækst og udvikling
Lolland Kommune står midt i en positiv udvikling, hvor der er vækst i erhvervslivet, vækst i beskæftigelsen, og hvor befolkningstilbagegangen er bremset. Med anlægsstarten på Femerntunnellen kan kommunen allerede nu mærke en øget aktivitet - en positiv udvikling, der fortsætter i de kommende år.

Det er Byrådets ambition at ændre omverdenens opfattelse af Lolland, for ja, der er udfordringer, men der er også internationalt orienterede virksomheder, lokalt engagement og vilje til handling. Kommunen som organisation er effektiv og nyskabende – og det skal du være med til at formidle.

Ansættelsesvilkår 
Stillingen vil langt overvejende kunne varetages inden for normal arbejdstid, men der kan være behov for at stå til rådighed i forbindelse med beredskabskommunikation, folkemøde og andre aktiviteter.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Birgitte Rønnow, tlf.  29 38 83 19 eller souschef Henrik Madsen, tlf. 24 82 90 88.

Ansøgningsproces
Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi forventer tiltrædelse hurtigst muligt. Der afholdes 2 samtaler og der vil til begge samtaler være en case, som du skal forholde dig til. Første samtale afholdes den 22. september og 2. samtale den 25. september 2020.
 
Ansøgningsfrist 17. september 2020.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.