Kommunikationskonsulent til Børne- og Familiesekretariatet

Har du et stærk drive, og vil du have ”hands-on” på spændende kommunikationsopgaver? Er du generalist, der elsker at arbejde med mange forskelligartede kommunikationsopgaver fra det udførende/producerende til de strategiske opgaver, der er med til at udvikle vores organisation? Så har vi jobbet på en arbejdsplads, hvor du får masser af snitflader og direkte samarbejde med kollega på tværs af afdelinger og forvaltninger.
 
Børne- og Familiesekretariatet, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen søger en kommunikationskonsulent til en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. maj 2018. 
 
Som kommunikationskonsulent i Børne- og Familiesekretariatet får du en betydningsfuld rolle i omsætningen (og udarbejdelsen) af centrale og decentrale politikker, strategier og retningslinjer inden for kommunikation og formidling. Du skal kunne fungere som sparringspartner på alle niveauer i afdelingen ift. kommunikations- og formidlingsopgaver.
I afdelingen kommer du til at stå i spidsen for:

  • udvikling og kvalitetssikring af afdelingens brug af digitale og trykte medier
  • strategiske tiltag på de sociale medier
  • udvikling og produktion af indhold til kommunens hjemmeside og nye intranet
  • produktion af nyheder til nyhedsbreve og sociale medier
  • pressekontakt 
Den rette kandidat har
  • en videregående uddannelse inden for kommunikation
  • strategisk blik for brug af sociale medier
  • erfaring i arbejdet med web og intranet – og gerne i en kommunal kontekst
  • skrivefærdighederne i orden og bevæger sig stilsikkert på alle medieflader
  • blik for nye tendenser inden for kommunikation og digitalisering
  • sans for de gode historier
  • gode samarbejdsevner og kan danne netværk på forskellige niveauer i organisationen
  • gennemslagskraft og kan arbejde selvstændigt med opgaverne
Vi byder velkommen til en arbejdsplads med:
  • rig mulighed for personlig og faglig udvikling
  • et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, sparring og engagement
  • god mulighed for selv at præge opgaveløsningen
  • et stærkt netværk med andre kommunikationskonsulenter i forvaltningen
  • en kultur præget af tillid og plads til læring, og hvor det sociale samspil og trivsel prioriteres højt 
Børne- og Familiesekretariatet
Børne- og Familiesekretariatet er en stabsfunktion, der understøtter drift og udvikling i én af forvaltningens fire afdelinger - Børne- og Familieafdelingen. Afdelingens kerneopgaver er:
  • Dagtilbud
  • Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov
  • Tilbud til voksne udsatte
  • Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
Børne- og Familiesekretariatet består af ca. 25 medarbejdere, som er fordelt på fire teams, hvor du vil indgå i Planlægningsteamet, som består af otte medarbejdere. Planlægningsteamet servicerer den politiske og den administrative ledelse i forvaltningen og løser en bred vifte af konsulent- og planlægningsopgaver.

Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Ole Thinggaard, tlf. 99 31 28 10 eller teamleder Lene Jakobsen, tlf. 99 31 27 02.
 
Stillingen er omfattet af lokal løn. Øvrige ansættelsesforhold jf. gældende overenskomst.
 
Arbejdsstedets adresse
Sønderbro 12, 9000 Aalborg.
 
Ansøgningsfrist er den 11. marts 2018
Samtaler afholdes den 20. marts 2018. 

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:23. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Kommunikationskonsulent til +BUS Aalborg

By- og Landskabsforvaltningen

Brænder du for at lave god kommunikation? Og har du lyst til at være med til at kommunikere et af Aalborgs markante signaturprojekter? Så er du måske vores nye kommunikationskonsulent i BUS Aalborg Sekretariatet.Aalborg Kommune er Danmarks tredje st...