Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikationskonsulent til Silkeborg Forsyning A/S

Har du en skarp pen og formår du at sætte Silkeborg Forsyning på landkortet, udvikle vores kommunikation og drive den, så er du måske den vi søger!

Du skal bidrag til den løbende strategiske kommunikation i samspil med direktøren. Det gør du gennem skarpe pressemeddelelser og udarbejdelse af interessante artikler og andet skriftligt materiale til relevante medier.

Du har ansvaret for de daglige kommunikationsopgaver. Du samarbejder med virksomhedens webmaster, klimakoordinator og øvrige medarbejdere fra hele organisationen, om at finde de gode historier og få dem ud over rampen. Til dette formål er der p.t. nedsat en lille kommunikationsgruppe, som du vil blive ansvarlig for. Du refererer direkte til direktøren.

Om jobbet
Du skal skabe synlighed om os og sikre eksekvering af kommunikation og branding.

Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • Opgradere kommunikationsstrategien så den passer til virksomhedens strategi
  • Omsætte kommunikationsstrategi til kommunikationsindsatser
  • Varetage dialog med presse og udarbejde pressemeddelelser efter aftale med direktøren
  • Forestå opgaver inden for marketing og branding
  • Udarbejde skriftligt materiale
  • Varetage virksomhedens LinkedIn, Twitter og lignende
  • Udvikle brug af video, podcasts og nye kommunikationsformer
  • Projektleder på kundetilfredshedsundersøgelser, surveys, kampagner
  • Udvikle og strukturere en fotodatabase i samarbejde med webmaster
Du har et solidt netværk, som du formår at sætte i spil, for at komme igennem med budskaberne. Samarbejde med interessenter er opprioriteret, og der vil være opgaver omkring udvikling og innovation på kommunikationsområdet, så det sker i godt samspil med kunder, samarbejdspartnere og ejerkommunen. 

Du skal i dit arbejde have et godt blik for, hvad der rør sig i forsyningsbranchen og tendenser.

Profil
Du er uddannet journalist eller har en akademisk kommunikationsuddannelse, så du mestrer alle de nye og moderne kommunikationsformer. Du har erfaring med strategisk kommunikation og forstår, hvordan vi skal brænde igennem med vores budskaber og mange gode historier.

Du er en erfaren projektleder, der kan føre et projekt igennem fra start til slut og komme godt i mål. Du har et solidt netværk, du anvender for at komme frem de rigtige steder. Du er god til at samarbejde på alle niveauer, er opsøgende og nysgerrig af natur.

Om os
Silkeborg Forsyning er en selvstændig multiforsyningsvirksomhed.

Vi arbejder professionelt, stabilt, målrettet – og ikke mindst stolt med vores unikke kerneydelser: Levering af vand og varme – og håndtering af spildevand og affald. Vores kendetegn er høj kvalitet, effektivitet og miljøvenlige løsninger. Vi er 130 veluddannede medarbejdere, som altid er klar til at yde en effektiv og god service.

Læs mere om os på Silkeborgforsyning.dk og se vores profilfilm på: https://vimeo.com/359495247

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte adm. direktør Jens Fr. Bastrup på 2938 2844, hvis du vil vide mere om stillingen.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.