Kommunikationskonsulent til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Vil du være med til at styrke og formidle fortællingen om Danmarks nye universitetshospital?

Sjællands Universitetshospital søger en erfaren og fagligt skarp kommunikatør til at varetage kommunikationen om vores strategi og rolle som universitetshospital både internt og eksternt.

På Sjællands Universitetshospital er vi på en spændende og udfordrende rejse, hvor vi er i fuld gang med at opbygge og udvikle Danmarks femte universitetshospital, som giver borgerne i regionen adgang til højt specialiseret behandling. Samtidig bygger vi et nyt moderne hospital i Køge. Vi arbejder ud fra strategien ”Patienten er alt”. Vi vil være et internationalt pionerhospital og satser på forskning, uddannelse og innovation. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Vi vil være patienternes hospital fra start til slut.

Arbejdsopgaver

Fokus er på at styrke fortællingen om universitetshospitalet gennem de mange gode historier om hospitalets forskning, aktiviteter og resultater. Du vil samarbejde tæt med Sygehusledelsen, kolleger fra hospitalets stab og mange afdelinger samt byggeprojektet, ligesom regionens kommunikationsafdeling vil være en vigtig samarbejdspart. Opgaven er både at kommunikere hospitalets strategi og visioner – internt til de 4.000 ansatte på hospitalet og eksternt til borgere, patienter og medier – og varetage den daglige, operationelle kommunikation om vores mange aktiviteter på interne og eksterne kommunikationskanaler.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være

  • Intern og ekstern kommunikation om sygehusets strategi og mange aktiviteter
  • Opsamling og formidling af de gode historier – især om vores forskning – til pressen og eksterne medier
  • Understøtte større interne events og arrangementer med kommunikation til medarbejderne
  • Produktion af indhold (artikler, video mv.) til intranet, medarbejder TV, sociale medier, hjemmesider og nyhedsbreve
  • Redaktør for og udvikling af hospitalets kommunikationskanaler som hjemmesider, intranet og medarbejder-TV
  • I samarbejde med regionens kommunikationsafdeling udarbejde strategi og plan for hospitalets tilstedeværelse på sociale medier

Kvalifikationer

  • Du har en relevant uddannelse inden for journalistik eller kommunikation og minimum 5-10 års erfaring fra lignende stilling
  • Du kan lide at arbejde med både planer og den daglige operationelle produktion af de mange forskellige leverancer
  • Du er vant til at løse de fleste typer af interne og eksterne kommunikationsopgaver og har gerne erfaring fra en lignende stilling i sundhedsvæsnet
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret, resultatorienteret og med stor sikkerhed og kvalitet i opgaveløsningen. Du er opsøgende, proaktiv og nysgerrig af natur
  • Du trives i et miljø, hvor samarbejde og dialog på tværs af faggrænser og med andre faggrupper er en naturlig del af arbejdet, og hvor der er mange bolde i luften

Fagligt forventer vi, at du

  • Har solid erfaring med pressekommunikation, pressekontakt og PR og formår at skabe synlige resultater og historier
  • Har solid erfaring med intern strategisk kommunikation
  • Skriver let og ubesværet til alle typer kommunikationskanaler
  • Trives med selv at udføre alle typer af såvel store som små kommunikationsopgaver i hverdagen
  • Er vant til at formidle komplekst stof på en vedkommende og inspirerende måde
  • Har erfaring med virksomheders brug af sociale medier samt redaktion af hjemmesider og intranet

Jobbet

Stillingen som kommunikationskonsulent er placeret i Strategi og Plan, som er en del af den administrative stab på Sjællands Universitetshospital. Strategi og Plan varetager bl.a. planlægnings- og strategiopgaver samt sekretariatsbetjening af Sygehusledelsen. Der er pt. ansat yderligere en kommunikationskonsulent i afdelingen.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Der vil være mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring. Vi har flextidsordning.

Stillingen ønskes besat 01.07.18 eller snarest muligt.

Du vil komme til at referere til chef for Strategi og Plan Lisbeth Simper Elmstrøm.

Arbejdsstedet er Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Der vil være mødeaktivitet andre steder, primært i Køge.

Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital her

Ansættelsessamtaler i uge 20

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Kommunikations-/og projektmedarbejder til Synscenter Refsnæs

Region Sjælland

Vil du være med til at udvikle den eksterne og interne kommunikation på Synscenter Refsnæs - og har du lyst til at indgå i forskellige udviklingsprojekter som projektmedarbejder eller tovholder? Synscenter Refsnæs søger en kommunikationsmedarbejder,...
Indrykket:26. marts 2018
Udløbsdato:21. maj 2018