Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikationsmedarbejder

Sekretariatet, Job & Velfærd i Viborg Kommune søger kommunikationsmedarbejder med tiltrædelse den 1. april 2018 eller snarest derefter.
 
Dine opgaver
Du får til opgave at administrere og initiere interne og eksterne kommunikations- og webopgaver inden for fire de fagområder social, sundhed, omsorg og arbejdsmarked.
 
Du skal løse mange forskellige opgaver i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere i Sekretariatet og på tværs af Job & Velfærd - og med kommunens kommunikationsafdeling.
 
Dine vigtigste opgaver:

   • Tovholder på kommunikationsopgaver i Job & Velfærd, så kommunikation bliver en naturlig del af hverdagen
   • Opspore og formidle gode historier og nyt fra fagområderne, politiske udvalg og råd, blandt andet for at understøtte helhedstænkning og sammenhængskraft på tværs
   • Koordinere, opbygge og skrive indhold til især Job & Velfærds sider på intranettet og kommunens hjemmeside viborg.dk samt sociale medier
   • Kommunikation i forbindelse med konkrete arrangementer, projekter og initiativer
   • Redaktør på månedsbreve til politiske udvalg og artikler til Viborg Kommunes interne nyhedsbrev FORUM
   • Udarbejde kommunikationsstrategier og -planer i forbindelse med projekter og andre større tiltag.

 
Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med kommunikative opgaver som dem, der er beskrevet i stillingsopslaget, herunder særligt erfaring med administrative og praktiske koordineringsopgaver i forbindelse med kommunikation.
 
Du har gode kommunikative kompetencer, både mundtligt og skriftligt. Din pen er skarp, og du har styr på grammatikken. Du har næse for og er vant til at arbejde med gode historier, bl.a. på web og sociale medier – og har lyst til at lære fra dig.
 
Det er en fordel, hvis du også har erfaring med CMS-systemer, evt. Sitecore, kan optage og redigere små videoer samt samarbejde med pressen, grafiske bureauer, politikere og embedsværk.
 
Du har desuden en stor grad af selvstændighed og evne til at sætte gang i nye initiativer. Du bliver inspireret af at arbejde i et tværfagligt miljø, og du er åben og modtagelig for input og inspiration.
 
Vi kan tilbyde dig

   • Arbejde i et topmoderne rådhus i et åbent kontormiljø
   • Arbejde i en værdibaseret organisation, hvor vores personalepolitiske værdier mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed = MOD ikke er noget, vi siger, men noget vi mener og efterlever
   • En arbejdsplads med højt tempo – men også med højt til loftet og med en fri og uformel omgangstone. For vi sætter en dyd i, at trivsel, effektivitet og kvalitet går hånd i hånd
   • Et konstruktivt, strategisk og forpligtende tværfagligt samarbejde
   • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 
Du vil komme til at arbejde i Sekretariatet i Job & Velfærd og får reference til teamlederen for team Politik og Strategi.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26. februar 2018.
 
Om Sekretariatet i Job & Velfærd, Viborg Kommune
Job & Velfærd er et stort direktørområde i Viborg Kommune med ca. 3.100 ansatte, der rummer fagområderne social, sundhed og omsorg. Sekretariatet arbejder på tværs af fagområderne i Job & Velfærd og servicerer ligeledes udvalgspolitikere i byrådet og flere råd. Desuden understøtter Sekretariatet arbejdsmarkedsområdet og Beskæftigelsesudvalget, der er placeret under Økonomi & Personalestaben.
 
Sekretariatet understøtter med faglig ekspertise og metodefaglig betjening i kraft af eksempelvis analyse, evaluering, projekt- og procesledelse, kvalitetssikring, teknologi, dagsordens- og referatproduktion samt forskellige formidlingstiltag m.v.
 
Sekretariatet består af:

   • Administrationen, Sundhed og Omsorg med 24 medarbejdere og en afdelingsleder.
   • Ledelsessekretariatet bestående af:

   • Team Teknologi og Udvikling med 19 medarbejdere og en teamleder.
   • Team Politik og Strategi med 21 medarbejdere og en teamleder.



 
Kommunikationsmedarbejderen tilknyttes Team Politik og Strategi, der betjener primært politikere, direktør og chefer, men også ledere med reference til chefer og diverse råd og udvalg.
 
Sekretariatets medarbejdere er samlet på rådhuset, men arbejder også eksternt hos de ledere, de servicerer, således tilknytningen til den drift, der betjenes, bevares.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her